Her er årets All Stars

Der er både gamle kendinge og nye ansigter blandt de spillere, der er udtaget til NBA's All Star Game

LeBron James og Blake Griffin mødes igen til NBA's All Star kamp. (Foto: Zuma Press)
LeBron James og Blake Griffin mødes igen til NBA's All Star kamp. (Foto: Zuma Press)

Årets NBA-sæson fik en skidt start, da konflikten mellem ejere og spillere kostede de første 16 kampe i grundspillet.

Men basketstjernerne kom i arbejdstøjet, og om to uger er det så tid til den regulære sæsons absolutte højdepunkt, All Star Weekend.

Se også: Tv: Tramper modstander i ansigtet

Her er der nu blevet sat navne på de 24 spillere, der skal repræsentere East og West.

Vanen tro, har tilhængerne for længst stemt på de to mandskabers fem startere, og nu har de 30 NBA-trænere så sat navne på de 14 reserver.

Se også: NBA-træner får bøde for at nedlægge dreng

Her er der - noget overraskende - blevet plads til de forsvarende mestre, Dallas Mavericks', tyske stjerne Dirk Nowitski, mens store navne som LA Lakers' Pau Gasol og Boston Celtics' Kevin Garnett er røget ud af det gode selskab. Sidstnævnte efter 14 All Star-kampe i træk.

Her kan du se højdepunkter fra All Star Game 2011

Til gengæld er der fundet plads til fem nye navne i Chicago Bulls' englænder Luol Deng, Portlands La Marcus Aldridge, Indianas Roy Hibbert, Philadelphias Andre Iguodala og ikke mindst Pau Gasols lillebror, Marc Gasol, der til dagligt spiller hos Mephis.

Se også: Maraton tvinger NBA-stjerne op på cyklen

Til gengæld må Golden State Warriors for 14. sæson i træk konstatere, at man ikke råder over en spiller med All Star-kvaliteter. Således var Latrell Sprewell seneste repræsentant tilbage i 1996/97-sæsonen.

East, startere: Dwight Howard (Orlando Magic), LeBron James (Miami Heat), Carmelo Anthony (NY Knicks) og Derrick Rose (Chigago Bulls).

Bænk: Chris Bosh (Miami Heat), Luol Deng (Chicago Bulls), Roy Hibbert (Indiana Pacers), Andre Iguodala (Philadelphia 76'ers), Joe Johnson (Atlanta Hawks), Paul Pierce (Boston Celtics), Deron Williams (New Jersey Nets).

West, startere: Andrew Bynum (Los Angeles Lakers), Kevin Durant (Oklahoma City Thunder), Blake Griffin (Los Angeles Clippers), Kobe Bryant (Los Angeles Lakers) og Chris Paul (Los Angeles Clippers).

Bænk: LaMarcus Aldridge (Portland Trailblazers)´, Marc Gasol (Memphis Grizzlies), Kevin Love (Minnesota Timberwolves), Dirk Nowitzki (Dallas Mavericks), Tony Parker (San Antonio Spurs), Russell Westbrook (Oklahoma City Thunder), Steve Nash (Phoenix Suns)

Hele All Star Weekend med både Rookie Challenge, dunk- og trepoints-konkurrencer samt selve All Star-kampen kan ses live på dk4 i perioden 24-26 februar...

0 kommentarer
Vis kommentarer