Gigantiske Brock Lesnar stopper sin MMA-karrierer efter et nederlag i første runde til hollandske Alistair Overeem, der straffede amerikaneren med knæ og spark i sin debut i UFC ved UFC 141-stævnet i Las Vegas.
Lesnar mødte sin overmand i Overeem, der er en af verdens bedste sværvægtsboksere med bælter i konkurrende organisationer som Strikeforce, Dream og K1.
LÆS OGSÅ:UFC-mester kvæler udfordrer stående
Sparkene afgjorde kampen
Det stod klart, at Lesnar gerne ville have kampen ned på gulvet, hvor han kunne bruge sin overlegne brydning, men Overeem straffede ham gentagene gange med brutale knæ til kroppen, og cirka to minutter inde i første runde ramte han med et hårdt spark til leveren, der fik amerikaneren til at knække sammen og ryge ned på gulvet.
Her blev han overdænget med slag indtil kamplederen trådte ind imellem de to kampatleter og stoppede kampen efter i alt to minutter og 26 sekunder.
Lesnar har kun været i ståltrådsburet tre gange over de sidste 30 måneder, blandt andet på grund af en slem betændelse i tyktarmen – en sygdom, der var tæt på at slå ham ihjel..
- Jeg har haft et par virkelige hårde år med min sygdom og jeg siger det officielt i aften for sidste gang: ”Dette er den sidste gang I ser mig i Oktagonen.”, sagde Lesnar.
LÆS OGSÅ:Fik vredet skulderen af led
Nu handler det om mesterskabet
Lesnars karriere i UFC var kort med fire sejre og tre nederlag, men han formåede at tage sværvægtsbæltet fra Randy Couture ved UFC 91 og forsvarede det to gange inden han tabte det til Cain Velasquez ved UFC 121 i oktober sidste år.
Alistair Overeem kan nu se frem til en kamp mod sværvægtsmesteren; Brasilianske Junior Dos Santos.
- I dag handlede om dårlige hensigter. Jeg lovede at det ville ske i første eller anden runde, sagde Overeem. ’JDS er næste på listen, det lover jeg,’ sagde han.
LÆS OGSÅ:Fik knust næsen i UFC
Aftenens kamp
UFC 141 bød blandt andet også på en intensiv tre-runders letvægtskamp mellem Nate Diaz og Donald Cerrone, hvor Diaz fik sejren i hus med præcis og effektiv boksning, der satte sig præg på modstanderen især i første omgang.
Trods utallige slag til ansigtet formåede Cerrone at komme tilbage i anden og tredje runde, men måtte stadigvæk finde sig i, at et enigt dommerpanel gav pointsejren til Diaz. De to kampatleter fik begge en 75.000 dollars bonus for at have leveret ’fight of the night.’
UFC 141 kan genses på CANAL+ Sport 2 den 1. og 2. januar klokken 21.00 eller streames på www.csports.dk