Annonce:
Annonce:

Danskere i internt drama ved VM

Sejlerbrødrene Simon og Emil Toft Nielsen har nedlagt protest mod Jonas Warrer og Søren Hansen ved VM i Perth

Jonas Warrer og Søren Hansen flankeret af træner Peter Hansen til venstre. (Foto: Ernst van Norde)
Jonas Warrer og Søren Hansen flankeret af træner Peter Hansen til venstre. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:

Der er et større dansk sejlerdrama undervejs ved VM i Australien.

Jonas Warrer og Søren Hansen er i 49'er-klassen blevet diskvalificeret i lørdagens løb som følge af en protest fra brødrene Simon og Emil Toft Nielsen.

Dermed rykker Warrer og Hansen fra en samlet femteplads ned på en niendeplads, og det betyder, at Warrer og Hansens chance for en medalje i søndagens finale reelt er forsvundet.

Brødrene Toft Nielsen er fortsat på andenpladsen og er dermed eneste håb for en dansk medalje i finalen.

- Det er skidt for Danmark. Det er en skidt situation. Vi havde stået bedre i morgen med en båd på andenpladsen og en båd på femtepladsen. Som nation er det skidt, siger sportschef i Dansk Sejlunion, Thomas Jacobsen.

- Det er ikke godt, det er det ikke. Men det er heller ikke godt at lave den fejl, som juryen har peget på. Men det er skidt for holdet, siger han.

Emil og Simon Toft Nielsen nedlagde protest mod Jonas Warrer og Søren Hansen, efter at Warrer og Hansen ureglementeret havde tvunget de to brødre til at give plads ved topmærket.

Mens det er skidt for de samlede danske VM-chancer, gavner det brødrene Toft Nielsens chancer i den interne danske OL-udtagelse.

- De eneste, det er godt for, er brødrene Toft, siger en tydeligt irriteret Thomas Jacobsen.

Den danske nationsplads i 49'er-klassen til OL i London til sommer er allerede i hus, men der er endnu ikke sat navne på de sejlere, der skal repræsentere Danmark til OL.

VM i Perth er det første af tre stævner, som afgør, hvilken båd der skal repræsentere Danmark til OL.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: