Knald eller fald for dansk UFC-fighter

Martin Kampmann skal i ståltrådsburet mod amerikanske Rick Story ved UFC 139 i San Jose til november. Sejr essentiel for danskeren

Martin Kampmann (th) skal kæmpe mod amerikanske Rick Story den 19. november. (Fotto: Zuffa, LLC.)
Martin Kampmann (th) skal kæmpe mod amerikanske Rick Story den 19. november. (Fotto: Zuffa, LLC.)

Danske Martin Kampmann til bevise, at han hører hjemme i UFC og i toppen af weltervægtsdivisionen. Det får han muligheden for den 19. november, hvor han skal i ståltrådsburet med Rick Story ved UFC 139 i San Jose.

Den danske UFC-fighter har 17 sejre og kun fem nederlag i bagagen, men de sidste to nederlag er kommet på stribe ved nogle meget tætte og kontroversielle dommerafgørelser, der lige så vel kunne have gået den anden vej. Sidste nederlag var til Diego Sanchez tilbage i marts – en kamp som mange eksperter mener danskeren burde have vundet. Der var tale om et brag af en kamp med mange intense udvekslinger, og begge kampatleter fik en uhørt stor bonus på 160.000 dollars for ”Fight of the Night.”

Direktøren for UFC, Dana White udtalte, at ’med sådan en kamp er der ingen tabere. De kommer til at tjene mange flere penge end de blev betalt i nat. Vi er ikke færdige med dem endnu.'

LÆS OGSÅ:Slutter UFC-karrieren med flot sejr

Har brug for en sejr
Ikke desto mindre, så føler Kampmann presset for en sejr i San Jose. Det er sjældent at kampatleter får lov til at fortsætte i UFC med tre eller fire nederlag på stribe, men eksperter vurderer at de meget tætte afgørelser taler i Kampmanns favør.

’Man kunne meget vel argumentere for, at Kampmann med rette ikke har tabt en kamp siden kollisionen med Paul Daley tilbage i 2009,’ skriver entusiastsiden Bleacherreport.com.

Rick Story (17-4) var inde i en god periode med seks sejre i træk indtil han overraskende tabte til Charlie Brenneman tilbage juni. Det nederlag sugede meget hype ud af ballonen, og han skal nu bevise at han hører til i top 10.

LÆS OGSÅ:Det vildeste comeback nogensinde

Han får nogen på skallen
Martin Kampmann kan godt lide sine odds overfor Story, der kommer fra en baggrund som bryder.

- Han kan det hele. Han kan give nogen på kassen og kan også selv tage imod, siger Kampmann. ’Han kommer meget fremad, så han skal nok få en masse på skallen. Det bliver en god kamp.’

LÆS OGSÅ:Blodigt og brutalt sværvægtsopgør i UFC

Danskerens største bekymring er, at han lader sig lokke til at bryde med Story og kommer til at ligge nederst. Presset fra UFC om at levere en sejr tager han helt roligt.

- Der er selvfølgelig pres på, men det prøver jeg lade være med at spekulere for meget på og bare være positiv. Den næste kamp er altid din vigtigste kamp, siger Kampmann, der fornyelig er blevet far til en lille dreng.

- Nu er det ikke kun mig selv jeg skal tjene penge til, siger han. ’Jeg kommer helt sikkert for at vinde den kamp. Jeg er ikke interesseret i flere dommerafgørelser.’