OL-guldvinder frataget medaljen

Bahrains Rashid Ramzi får frataget sin OL-guldmedalje som følge af en positiv dopingdom

Rashid Ramzi tog guldet på 1500 meter-distancen under OL i Beijing. (Foto: AP)
Rashid Ramzi tog guldet på 1500 meter-distancen under OL i Beijing. (Foto: AP)

Tirsdag var det Davide Rebellin, der fik frataget sin sølvmedalje fra sidste sommers OL i Beijing.

Onsdag kom turen til Rashid Ramzi, der gik hele vejen og vandt guld på 1500 meter-distancen under samme idrætsbegivenhed.

Nyhedsbureauet AP har talt med tre officials, der alle ønsker anonymitet. De bekræfter, at den internationale olympiske komité, IOC, senere onsdag meddeler, at Ramzi skal levere sin guldmedalje tilbage.

Han var sammen med Rebellin blandt de fem atleter, der afleverede positive dopingprøver. De tre øvrige, cykelrytteren Stefan Schumacher, 800 meter-løberen Vanja Perisic og kapgængeren Athanasia Tsoumeleka vandt ikke medaljer.

Det ventes, at Ramzi appellerer beslutningen til den internationale sportsdomstol, CAS.

Guldmedaljen gives dermed til kenyanske Asbel Kipruto Kiprop, mens Nicolas Willis fra New Zealand får sølv. Bronzen går til franske Mehdi Baala.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere