Dansk OL-bronze i Counter-Strike

Det danske landshold i esport vandt bronzemedalje ved World Cyber Games i skydespillet Counter-Strike. Danmark besejrede Rusland i den afgørende match

Også en slags sport: Danmark vandt bronze i skydespillet Counter Strike ved World Cyber Games. (Foto: Getty Images)
Også en slags sport: Danmark vandt bronze i skydespillet Counter Strike ved World Cyber Games. (Foto: Getty Images)

Der var stor dansk succes under World Cyber Games, verdens største turnering, som også kaldes OL for computerspillere. Det danske landshold i esport vandt bronze i det populære skydespil Counter-Strike.

Medaljen kom i hus efter en spændende kamp mod det russiske landshold, som blev slået i to sæt med cifrene 16-12, 16-12.

- Det var rigtig fedt, men vi er stadig lidt skuffede over i går, så der går nok et stykke tid, før vi bliver rigtig stolte af vores bronzemedaljer, lyder det i en pressemeddelelse fra femmandsholdets kaptajn, Danny Sørensen, med henvisning til lørdagens skuffende semifinale, hvor danskerne blev slået af Sverige.

Undervejs har Danmark blandt andet besejret Finland, Australien, USA, Kina og altså Rusland. Der deltog i alt 800 personer fra 78 lande i turneringen, som blev afholdt i Chengdu i Kina.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere