Årets kvindelige sportsnavn er ... en hest

I Australien har avisen Sydney Daily Telegraph til stor opstandelse valgt en galophest som den bedste kvindelige idrætsudøver i det forgangne år

Hesten Black Caviar kan være stolt. Den 5-årige hoppe har i karrien løbet 40 millioner kroner ind - og nu er den også Australiens bedste sportskvinde i 2012. (Foto: AP)
Hesten Black Caviar kan være stolt. Den 5-årige hoppe har i karrien løbet 40 millioner kroner ind - og nu er den også Australiens bedste sportskvinde i 2012. (Foto: AP)

Det kan godt være, at 2012 ikke just har været et festfyrværkeri af flotte resultater for de kvindelige idrætsudøvere i Australien.

Men alligevel må idrætspersonligheder som atletikudøveren Sally Pearson (olympisk guld i 100 meter hæk) eller cykelrytteren Anne Meares (OL-guld i banesprint) føle sig slemt forbigået.

For i avisen Sydney Daily Telegraph valgte sportsredaktionen at kåre galophesten Black Caviar til Årets Sportskvinde 2012.

Læs også:

Se også: Ny klassehest i Danmark

Kåringen har resulteret i en del kritik fra den øvrige sportspresse i Australien, der kort og godt beskriver den som 'direkte pinlig'.

Mere udtalt er kritikken fra Tom Harley, der er fodboldkommentator på Channel Seven. Han kalder kåringen for 'stødende over for alle Australiens inspirerende sportskvinder'.

Læs også:

Se også: Ny hest til Ekstra Bladet

Hos Sydney Daily Telegraph forsvarer klummeskribent Phil Rothfield beslutningen

- Caviar er en pige og en ny Phar Lap (legendarisk australsk galophest, red.). Hun fik en nation til at stoppe op, siger han og hentyder til Black Caviars perfekte rekord med 22 sejre i lige så mange starter og sejr i det prestigefyldte Diamond Jubilee Stakes på Royal Ascot.

På herreside var der dog ikke så meget kritik. Her valgte Rothfield og co. Australiens cricket-anførerMichael Clarke.

0 kommentarer
Vis kommentarer