Danske både på vej mod topresultat

De danske 49'er-både ligger nummer et og to inden den afgørende sejlads i Kieler Woche.

Peter Krüger Andersen (tv) og Nicolai Thorsell fører ved World Cup-stævnet Kieler Woche (Arkivfoto: Sigrid Nygaard)
Peter Krüger Andersen (tv) og Nicolai Thorsell fører ved World Cup-stævnet Kieler Woche (Arkivfoto: Sigrid Nygaard)

På grund af svigtende vind blev der ikke sejlet ret meget tirsdag ved World Cup-stævnet Kieler Woche, men der var alligevel gode danske nyheder fra det tyske.

I 49'er-klassen nåede man at afvikle tre sejladser, og stillingen inden onsdagens afgørende sejlads er den, at to danske både fører konkurrencen.

Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell ligger nummer et med 69 placeringspoint, mens Allan Nørregaard og Peter Lang besætter andenpladsen med 74 point.

Lige i hælene på dem ligger dog to tyske både med henholdsvis 77 og 79 point.

På trods af føringen står den førende besætning tilbage med lidt blandede følelser, fordi man uanset en sejr ved det traditionsrige stævne i Kiel ikke længere har store chancer for at vinde den samlede World Cup.

- Vi har sejlet et rigtigt godt stævne og fører, og har ikke kunne gøre det meget bedre, end vi har gjort det. Men det ser desværre lidt sort ud i den samlede World Cup.

- Østrigerne er kommet lidt for tæt på, og det gør det lidt svært for os at vinde samlet. Vi kan ikke gøre så meget specielt i finalen i morgen, andet end at være i angrebsmode og gå efter at vinde, siger Nicolai Thorsell.

Den afsluttende sejlads er som altid et såkaldt medal race, hvor kun de 10 bedste både deltager, og hvor der er dobbelt op på point.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere