49'erens kroatiske venner får pris

Det var fair play i verdensklasse, da den kroatiske 49'er lånte Jonas Warrer og Martin Kirketerp sin båd under OL. Det kaster nu en pris af sig

Det så sort ud for Jonas Warrer og Martin Kirketerp, da masten knækkede en søndag eftermiddag i Qingdao. Kroatisk hjælp reddede dog dagen. (Foto: Mick Anderson)
Det så sort ud for Jonas Warrer og Martin Kirketerp, da masten knækkede en søndag eftermiddag i Qingdao. Kroatisk hjælp reddede dog dagen. (Foto: Mick Anderson)

Det er tvivlsomt, om den danske båd med Jonas Warrer og Martin Kirketerp ville have vundet OL i 49'er-bådklassen, hvis ikke det havde været for den kroatiske båd.

Da masten knækkede forud for det dramatiske og efterhånden nok så berømte medalje race 17. august i Qingdao havn, var gode råd dyre for det danske makkerpar, der ellers lignede sikre olympiske mestre.

Kroaterne sagde omgående ja til, at låne deres båd ud til danskerne, da de ikke selv var med i finalen.

Det er årsagen til at Pavle Kostov og Petar Cupac, de to kroatiske sejlere, samt deres træner Ivan Bulaja nu får den prestigefyldte fair play-pris Trophy Pierre de Coubertin - opkaldt efter IOC-præsidenten og grundlæggeren af de moderne olympiske lege.

Det blev bekendtgjort onsdag i Budapest, hvor den internationale fair play-komité (CIFP) holder til.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere