OL-bonus kan ende i retten

Skatteekspert mener, at de danske OL-medaljevindere i Beijing bør gå til domstolene, hvis ikke deres medaljebonus erklæres skattefri

Martin Kirketerp og Jonas Warrer med deres OL-guldmedaljer fra Beijing. (Foto: Getty Images)
Martin Kirketerp og Jonas Warrer med deres OL-guldmedaljer fra Beijing. (Foto: Getty Images)

Brian Mikkelsens løfte om, at OL-medaljetagernes præmiebonusser skulle være skattefri, er endnu ikke indfriet.

Sagen er stadig uafklaret for atleterne, der nu opfordres til at køre en skattesag for at få afgjort, om de skal betale skat af pengene eller ej.

Det er skatteekspert Jens Petri fra advokatfirmaet Hansen, Sønderby og Co., som mener, at atleterne har en god sag med udgangspunkt i ligningslovens paragraf syv, der siger, at der er skattefrihed for "gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester".

- Det er min opfattelse, at der er basis for at køre en sag. Det ville jeg ikke være bange for. De gode OL-deltagere kunne jo gøre det, at de rottede sig sammen og sagde, at nu gør vi fælles front, siger Petri til Berlingske Tidende.

Formanden for Danske Eliteudøveres Forening, Joachim B. Olsen vil dog helst undgå en retssag. Han håber stadig, at politikerne bliver enige om at sende et signal om, at man påskønner atleternes indsats.

- En fælles retssag kunne også let sende et kedeligt signal om, at det her handler om en form for grådighed, og det er jo på ingen måde tilfældet, siger Joachim B. Olsen til avisen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere