Opbakning til Mark O.

Bryderen Mark O. Madsen er færdig med Dansk Brydeforbund, men uden opbakning står VM-sølvvinderen ikke

Den danske top-bryder, Mark O. Madsen, skal ikke fortvivle i bestræbelserne på at komme til tops internationalt.

Ganske vist måtte han i sidste uge erkende, at samarbejdet med Team Danmark og Dansk Brydeforbund gik på grund som følge uoverensstemmelser om træning og mål.

Men fra managementfirmaet Sports Management Advisor (SMA) er der ingen slinger i valsen.

- Vi har i dag givet Mark en kontraktlig garanti for, at de omkostninger Mark vil have på at ansætte sin egen træner, vil blive fuldt dækket af og på den måde har vi garanteret, at Mark ikke står tilbage med ekstra omkostninger og gæld som følge af hans ønske om at udvikle sig yderligere som bryder, skriver SMA i en pressemeddelelse.

Managementfirmaet tror på, at omkostningerne kan blive dækket med støtte fra erhvervslivet. Der har da også været flere positive tilkendegivelser allerede.

- I et år, hvor Danmark er vært for VM i brydning, stiller vi os totalt uforstående overfor, at det kan være et tema ikke at udtage Mark til både EM og VM, hvis hans resultater ellers berettiger hertil. Det kan umuligt være til gavn for hverken Brydeforbundet eller dansk idræt generelt, skriver Sports Management Advisor.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere