Kult-kommentator i sit es

En af snooker-sportens verdensstjerner - John Higgins - skal mandag aften til de danske entusiasters store begejstring give opvisning i Cirkusbygningen

Den dobbelte verdensmester i snooker John Higgins (t.v.) besøgte lørdag TV-messen i Vejle og gav opvisning i spillet sammen med Henrik Kaj Hansen. (Foto: Ernst van Norde)
Den dobbelte verdensmester i snooker John Higgins (t.v.) besøgte lørdag TV-messen i Vejle og gav opvisning i spillet sammen med Henrik Kaj Hansen. (Foto: Ernst van Norde)

En af verdens bedste snooker-spillere, John Higgins, er i Danmark lige nu, hvor han mandag aften skal vise en næsten udsolgt Cirkusbygning, hvad han evner på det store grønne bord.

Eurosport har rettighederne til snooker-turneringerne, og det er blevet en stor succes for sportskanalen, hvor seertallene ofte ligger på den rigtige side af 50.000, hvilket er rigtig gode tal for kanalen. Det er sket ikke mindst i kraft af kommentatoren, Henrik Kaj Hansen, der har udviklet sit navn til nærmest kultstatus.

Gennem ni år har han nuet siddet i studiet i København og kommenteret de mange store kampe, og sker det, at han ikke kan kommentere en enkelt gang, så vælter det ind med SMS’er og emails til Eurosport om, hvad pokker der er sket.

- Jeg elsker sporten og derfor også mit job, siger han, der på egen krop kender alt til spillet.

- Jeg begyndte med at se snooker på Eurosport, og så blev jeg så fascineret af det, at jeg sagde mit job op, meldte mig ind i en billardklub med et snookerbord, og så trænede jeg otte timer om dagen, siger han til Ekstra Bladet.

- Siden fik jeg jobbet som kommentator på det, og jeg er da stolt af, at seerne er glade for det arbejde, jeg gør. Og at der er en fanklub for mig, kan jeg da kun være stolt af, siger han.

Fanklubben er en gruppe på facebook, hvor 492 indtil videre har meldt sig under fanen ’Henrik Kaj Hansen – Den bedste kommentator af dem alle!’

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere