EM-medaljer inden for rækkevidde

De danske curling-kvinder vandt tirsdag sin sjette kamp af syv mulige ved EM i Tyskland, da hjemmeholdet blev besejret 7-4. Og nu er medaljerne tæt på

Såvel kvinder som mænd har EM-medaljer inden for rækkevidde i Tyskland. (Foto: AP)
Såvel kvinder som mænd har EM-medaljer inden for rækkevidde i Tyskland. (Foto: AP)

Dansk curling er på vej mod et par rigtig flotte resultater ved EM i tyske Füssen.

De danske kvinder vandt tirsdag 7-4 over de tyske værter, og dermed er holdet klar til slutspillet - og den endelige kamp om medaljer.

Sejren kom i hus i ottende ende, og det var den sjette af syv mulige. Onsdagens sidste gruppekampe mod Italien og Finland kan sikre danskerne en plads blandt de bedste to - og dermed en plads i semifinalen.

Det danske herrelandshold er også fortsat godt med i turneringen. Trods et nederlag på 3-8 til Sverige, er Danmark stadig på andenpladsen - og mangler kampe mod Finland, Frankrig og Italien - de formodet tre dårligste hold i turneringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer