Knudsen skifter til Tyrkiet

Det er lykkedes det danske volleyball-landsholds anfører, Kristian Knudsen, at finde en ny klub i Tyrkiet

Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Anføreren for de danske volleyballherrer, Kristian Knudsen, har skrevet kontrakt med den tyrkiske klub Çankaya Belediyesi Anka Spor Kulübü. Dermed fortsætter Kristian Knudsen sin flotte udlandskarriere.

EM-slutrunden på hjemmebane var for den danske landsholdsanfører Kristian Knudsen en oplagt mulighed for at profilere sig over for en ny klub, så karrieren kunne fortsætte.

Se også: Rusland sejrer i Parken og vinder EM i volleyball

Og selvom Kristian Knudsen og co. sensationelt spillede sig videre fra gruppespillet, har det rigtige tilbud ladet vente på sig.

Nu har Knudsen så skrevet under med den tyrkiske klub Çankaya Belediyesi Anka Spor Kulübü. Kristian Knudsen har tidligere spillet i Belgien, Frankrig, Tyskland og Qatar.

Se også: Danmark pryglet ud af volleyball-EM

Næste gang den danske anfører skal i aktion for landsholdet bliver 22.-25. maj 2014, hvor Danmark skal spille EM-kvalifikationskampe på hjemmebane mod Hviderusland og Tyrkiet samt en endnu ukendt modstander.

Kvalifikationskampene afvikles over to omgange. Danmark får fordel af hjemmebane i den første runde, mens næste runde spilles ugen efter i Hviderusland.

Vinderne af de i alt seks kvalifikationsgrupper er direkte kvalificeret til EM 2015 i Italien og Bulgarien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere