Århusianske basket-bjørne tog ny stor europæisk skalp

Bakken Bears har fået en flot start i EuroChallenge og vundet sine to første kampe

Der var stor jubel, da Bakken Bears tirsdag aften vandt sin anden kamo i EuroChallenge (Foto: DK4)
Der var stor jubel, da Bakken Bears tirsdag aften vandt sin anden kamo i EuroChallenge (Foto: DK4)

De danske basketball-mestre Bakken Bears har fået en forrygende start i EuroChallenge.

Tirsdag aften slog de århusianske bjørne finske Kataja Basket 101-90 hjemme i Vejlby-Risskov Hallen. Det var Bjørnenes anden sejr i lige så mange forsøg, og de har nu gode chancer for at komme blandt de 16 sidste hold i EuroChallenge.

Bakken Bears satte sig tungt på opgøret fra start og førte 29-18 efter 1. quarter. Kataja fik barberet noget af Bakkens forspring i 2. quarter, men unge Thomas Lærke trådte i karakter og levere flere store spil, så Bakken kunne gå til pause foran 51-43.

Se også: TV: Vildt basketdunk ender helt galt





Efter pausen lå hjemmeholdets føring og svingede mellem syv og ni point, og først da rutinerede Andreas Jacobsen sluttede 3. quarter med en buzzerbeater næsten fra midten af banen, generobrede Bakken for alvor kontrollen over kampen

Thomas Lærke stod for 20 point og blev sammen med amerikanske Kenny Barker topscorer for Bakken Bears.

De danske mestre har fire point efter to kampe og fører dermed gruppe G. Bakken Bears næste europæiske opgave et en hjemmekamp 26. november mod franske Cholet Basket.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere