Skakgeni efter VM-triumf: Giver ikke tronen fra mig

Magnus Carlsen har stor tro på, at verdensmesterskabet ikke bliver en enlig svale

Carlsen og Anand har givet hånd for sidste gang, og nordmanden kan nu kalde sig verdensmester. (Foto: Arun Sankar)
Carlsen og Anand har givet hånd for sidste gang, og nordmanden kan nu kalde sig verdensmester. (Foto: Arun Sankar)

Den nye nykårede verdensmester Magnus Carlsen vil ikke hvile på laurbærrene efter sin store triumf. Næste gang VM afholdes, vil han gøre alt for at forsvare titlen.

Se også: Norske medier i jubelrus over verdensmester

- Jeg har vundet meget af det, jeg har stillet op i på det sidste, så jeg har ikke tænkt at give tronen fra mig, sagde Magnus Carlsen efter titlen var i hus.

Den norske folkehelt havde dog lidt svært ved at forstå, at han nu kan kalde sig verdensmester. Han var næsten uden ord, da han skulle fortælle om sin store præstation.

- Jeg tror ikke, at jeg kan svare på det. Jeg er bare meget, meget glad for at have vundet, og at kampen er slut, fortalte han.

Selv om Carlsen var aldeles suveræn i finalen og kun skulle bruge 10 ud af 12 kampe for at sikre sig sejren, havde han dog også plads til at hylde sin modstander, den forsvarende mester indiske Viswanathan Anand.

Se også: Norge går amok! Magnus Carlsen verdensmester i skak

- Vishy (Anand, red) har været verdensmester længe og er en af historiens største spillere. Jeg er beæret over at have spillet en VM-kamp mod ham og er meget, meget glad for at have slået ham, sagde den beskedne nordmand.

Viswanathan Anand må efter 6 år som den ubestridte mester give tronen væk til Carlsen, og det var endda på hjemmebane i Chennai, Indien, han mistede sin titel.

-Selvfølgelig er jeg meget skuffet over mit spil. Selv med alt støtten kom jeg aldrig i gang. Jeg kan kun bede om en undskyldning, for at det var en bedre kamp. Hvad mere kan jeg sige?, sagde han direkte adresseret til de mange indere, der havde støttet hjemmebanehåbet.

Det var ikke kun i Norge og Indien, der var stor bevågenhed om kampen. Over en milliard tv-seere fulgte med i den fem timer lange afslutningsmatch, der sikrede Norge deres første verdensmester i skak nogensinde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere