Curlingherrer henter femte sejr i træk ved EM

Rusland kunne heller ikke stoppe skipper Rasmus Stjerne og hans mandskab, der vandt for femte gang ved EM

Det begynder efterhånden at dufte af medalje til de danske curlingherrer ved EM i Stavanger i Norge.

Mandag vandt holdet for femte gang af fem mulige i grundspillet, da Rusland blev besejret med 7-4.

Kampen var helt lige frem til den ottende af de planlagte 10 ender.

I ottende ende scorede danskerne fire point og gik dermed fra 3-3 til 7-3, og efter et enkelt russisk point i niende ende, valgte det russiske mandskab at give op.

Danmark ligger side om side med værtslandet, Norge, der også har vundet sine første fem kampe.

Nordmændene vandt mandag 8-6 over Schweiz.

Danmark skal tirsdag eftermiddag ud i en duel mod netop Norge. Tidligere tirsdag skal det danske hold spille mod Frankrig, der kun har en enkelt sejr i fem kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere