Curlingkvinderne snupper tre på stribe

De danske curlingkvinder vandt onsdag 7-2 over Italien og bejler fortsat til en plads i medaljespillet

Danmarks curlingkvinder er fortsat godt med i kampen om medaljer ved EM i norske Stavanger.

Skipper Lene Nielsens mandskab vandt onsdag 7-2 over Italien, og det var danskernes tredje sejr i træk. Sejren kom i hus efter otte af de planlagte 10 ender.

Inden torsdagens sidste kamp i grundspillet mod Tjekkiet er Danmark noteret for fem sejre og tre nederlag.

Se også: Danske curlingkvinder besejrer europamestre i drama

Mens Skotland og Schweiz allerede er klar til medaljekampene, er Danmark med i et tæt forfølgerfelt, hvor der dystes om de sidste to pladser til slutspillet.

De fire bedste hold fra grundspillet kæmper om medaljerne. Nummer et og to i grundspillet mødes i en kamp om at komme direkte i finalen.

Taberen af det opgør får endnu en mulighed for at nå finalen. Det sker i en kamp mod vinderen af opgøret mellem nummer tre og fire.

Se også: Curlingherrer får norske klø

Danmarks kamp mod Tjekkiet går i gang klokken 08.00 torsdag morgen.

Curlingherrerne er med garanti med i medaljespillet ved EM.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere