Svenskerne deler slutspilsklø ud til curlingpigerne

Danmarks curlingkvinder tabte den første slutspilskamp til Sverige klart. Dermed er guldchancen forduftet

Det bliver ikke til guld denne gang for skipper Lene Nielsen og det øvrige danske curlinglandshold.

Holdet sagde tak for kamp i den første slutspilskamp mod Sverige ved stillingen 10-2 i svensk favør efter ottende ende, og dermed går svenskerne videre i kampen om guld.

Danmark må nøjes med en bronzekamp, hvor modstanderen bliver taberen af opgøret mellem Sverige og Schweiz.

Se også: Her er weekendens fede tv-sport

Team Nielsen havde ikke den bedste dag på isen i norske Stavanger. Svenskernes kaptajn, Margaretha Sigfredsson, sørgede for en tidlig føring med to point i anden ende.

Siden blev det til tre svenske point i tredje ende, og da Danmark trods fordelen af sidste sten måtte se svenskerne indkassere yderligere to point og gå i front med 7-1 efter sjette ende, var løbet reelt kørt.

Senere lørdag skal mændene i aktion i en semifinale mod Schweiz. En sejr vil udløse guldkamp mod de norske værter, mens et nederlag sender holdet i bronzekamp mod Skotland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere