NBA-kongen gør comeback søndag

Basket-superstjernen Kobe Bryant kan igen tørne ud for Los Angeles Lakers. Han har været ude siden april

Kobe Bryant er klar til at ramme basketkurvene igen. (Foto: AP)
Kobe Bryant er klar til at ramme basketkurvene igen. (Foto: AP)

Det amerikanske basketball-ikon Kobe Bryant gør langt om længe comeback for Los Angeles Lakers i NBA.

35-årige Bryant fortæller via sin Facebook-profil, at han gør comeback på søndag i hjemmekampen mod Toronto Raptors.

Se også: NBA-træner får kæmpe bøde for 'sodavands-sabotage'

- Legenden fortsætter. 8. december, slutter en video på Facebook-siden af med.

Bryant, som er en af sportens aller største stjerner, har ikke været i kamp siden april, hvor han blev skadet i sin akillessene.

Se også: Bryant tager to år mere hos Lakers

Los Angeles Lakers har i den grad også brug for Bryant. Holdet har indtil videre i denne sæson vundet ni og tabt ni kampe i grundspillet.

Lakers er dermed kun det 12. bedste mandskab i Western Conference, hvor der er 15 hold.

0 kommentarer
Vis kommentarer