Curlingherrerne fik VM-prygl af arvefjenderne

Danskerne tabte til Sverige efter blot syv ender. Senere på tirsdag blev det også til et nederlag mod Japan

Efter en succesrig mandag, hvor det danske curlinglandshold både slog Tyskland og Skotland, kom danskerne tirsdag ned på jorden igen ved VM i Beijing.

I den tidlige kamp mod arvefjenderne fra Sverige tabte Rasmus Stjerne og resten af landsholdet med 4-9.

Danskerne valgte allerede efter syvende ende at kaste håndklædet i ringen, efter at svenskerne scorede fire point i en enkelt ende. Indtil da var det danske hold fint med i opgøret.

Se også: Danske curlingherrer får VM-oprejsning

Senere tirsdag tabte Stjerne og co. med 2-8 til Japan.

Danmark er nu oppe på fem nederlag i syv kampe, og et avancement fra gruppespillet ser svært ud for danskerne, der ligger på en aktuel niendeplads.

0 kommentarer
Vis kommentarer