UFC: To knockouts du bare må se

Weekendens UFC-stævne i Japan resulterede i to flotte knockout-sejre til både Wanderlai Silva og Mark Hunt – se højdepunkterne her

Wanderlai Slva (tv.) sender en blodig Brian Stann i gulvet. (Foto: Zuffa, LLC.)
Wanderlai Slva (tv.) sender en blodig Brian Stann i gulvet. (Foto: Zuffa, LLC.)

Weekendens UFC-stævne i Japan bød på hele otte kampe, der måtte afgøres af dommerpanelet, men sværvægtsopgøret mellem den hollandske skyskraber, Stefan Struve, og Mark Hunt, og hovedkampen i mellemvægtsdivisionen mellem Wanderlai Silva og Brian Stann, leverede de så eftertragtede knockouts.

Det lod til, at den to meter og 11 centimeter høje Stefan Struve havde hvad der skulle til for at slå den australske knockout-mester, Mark Hunt. Flere gange fik han kampen ned på gulvet, hvor han kunne dominere australieren, og udnytte sine lange lemmer.

TV:Er det årets knockout?

Men når der skulle bokses var den 25-årige hollænderikke god nok til at holde tilpas afstand og undgå Hunts kraftfulde jabs og hooks. Som tiden gik tog han imod flere og flere slag, og i starten af tredje runde lykkedes det Mark Hunt at ramme plet med en venstre hook, der sendte Struve i gulvet.

Kampleder Herb Dean stoppede kampen, og senere på aftenen kom det frem, at Struve må flyve retur til Holland med en brækket kæbe. Hunt, derimod, kan tage hjem med en bonus på 50.000 dollars.

Se højdepunkterne fra kampen her!

LÆS OGSÅ:UFC har sin første kvindelige mester

Hovedkampen mellem den brasilianske MMA-veteran, Wanderlai ”Øksemorderen” Silva og amerikanske Brian Stann var mindst lige så underholdende. De to kampatleter gik i kødet på hinanden lige med det samme og sendte bombardementer af slag i hver sin retning.

Begge to blev ramt af kraftfulde slag flere gange, og måtte kortvarigt en tur ned og røre gulvet. Det var dog Wanderlai Silva, der i sidste ende formåede at ramme med først en højre og derefter en venstre, og så blev lyset slukket for Brian Stann.

Kampen var over med mindre end et minut tilbage af anden omgang. Se sammendrag af kampen her!

0 kommentarer
Vis kommentarer