TV: Overskud! Laver salto midt i lavine

Swatch Skiers Cup fik en dramatisk start, hvor en svensker på førstedagen udløste en mindre lavine

Se overskudsvenskeren i tv-klippet over artiklen
-----------

Svenskeren Sverre Liliquist kastede sig på førstedagen af Swatch Skiers Cup 2013 ud over fjeldet i håb om et godt gennemløb.

Konkurrencen foregår i Zermatt i Schweitz, hvor den 40-årige svensker halvvejs nede af bjerget udløste en mindre lavine.

Den rutinerede skiløber lod sig dog ikke slå ud, og fortsatte sit gennemløb, mens han undervejs havde overskud til at lave en baglæns salto, mens snemasserne pressede sig på bag ham.

Sverre Liliquist kom godt ned af bjerget, hvor han vandt sit løb over canadiske Rory Bushfield.

Konkurrencen afgøres fredag, hvor Europa og Nordamerika dyster mod hinanden.

Sverre Liliquist. (PR-foto)
Sverre Liliquist. (PR-foto)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere