NBA-spiller testet positiv for steroider

Hedo Turkoglu fra Orlando Magic har fået 20 dages karantæne efter at være blevet knaldet i en dopingtest

Hedo Turkoglu kan se frem til 20 spilledages karantæne efter at være testet positiv for steroider. (Foto: AP)
Hedo Turkoglu kan se frem til 20 spilledages karantæne efter at være testet positiv for steroider. (Foto: AP)

Skader og sygdom har betydet, at NBA-spilleren Hedo Turkoglu fra Orlando Magic kun har spillet 11 kampe indtil videre i sæsonen.

Og det tal bliver ikke højere lige foreløbig, for den 33-årige tyrker har fået 20 spilledages karantæne i ligaen, fordi han har afleveret en positiv dopingtest.

Læs også:

Se også: LeBron James sætter rekord mod Lakers

Testen indeholdt spor af stoffet methenolon, der tilhører gruppen af anabolske steroider.

Turkoglus karantæne begyndte onsdag, og da der resterer 30 kampe i grundspillet, kan han stadig nå at gøre comeback i denne sæson.

Læs også:

Se også: TV: Verdens største basketstjerne tackler fan

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Orlando når videre til slutspillet. Holdet ligger lige nu næstsidst i Eastern Conference.

Turkoglu har spillet 13 sæsoner i NBA. Han var med, da Orlando spillede sig frem til NBA-finalen i 2009 og har desuden vundet VM-sølv med Tyrkiet i 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere