Prinsessen Kerrigan var favorit, og den udsigt brød ingen i den ringere socialt stillede Harding-lejr sig om. Hardings husbond, Jeff Gilooly, arrangerede et overfald på Kerrigan med et rørstykke, som en mystisk mand slog Kerrigan over knæet med.
Tv-billederne af en stortudende Kerrigan, der råbte 'why' gik verden rundt. Gilooly sagde, Harding godkendte overfaldet. Hun nægtede og er aldrig blevet dømt - undtagen i offentlighedens retssal.
Kerrigan fik verdens sympati, mens Harding stadig modtager hadebreve. Siden har Harding forsøgt sig som bokser samt et enkelt kikset forsøg på en karriere i pornobranchen. De har ikke talt sammen siden.