Den tidligere håndboldlandsholdsspiller, Rikke Solberg, har indstillet karrieren. Det skriver Århus Stiftstidende.
Bagspilleren med det store overblik har haft flere alvorlige knæskader i løbet af karrieren. Alligevel forsøgte hun sidste år at få comeback for Skovbakken i Håndboldligaen.
Det gik godt i starten, men langsomt kom der flere og flere problemer med knæet, og i december viste en scanning, at der stort set ikke var mere brusk tilbage i knæet.
Derfor besluttede Rikke Solberg, at karrieren måtte stoppe.
Rikke Solberg var playmaker og en af de helt store nye håndbold-darlings på det kvindelandshold, der i starten af 90'erne blev en magtfaktor i international kvindehåndbold. Hun nåede 84 landskampe, inden en korsbåndsskade satte en stopper for landsholdskarrieren.
I dag er 30-årige Solberg indehaver af en tøjbutik i Egå nord for Århus.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.