Livstidskarantæne og giga-bøde til racistisk NBA-boss

Los Angeles Clippers' ejer Donald Sterling har fået en bøde på 13,5 millioner kroner og karantæne på livstid

Donald Sterling må nok belave sig på at se basketball på tv efter sin historiske karantæne. (Foto: Zuma Press)
Donald Sterling må nok belave sig på at se basketball på tv efter sin historiske karantæne. (Foto: Zuma Press)

Ejeren af Los Angeles Clippers, Donald Sterling, har tirsdag fået livstidskarantæne og bøde på 13,5 millioner kroner i en racismesag.

Det oplyser den nordamerikanske basketball-liga, NBA.

NBA har handlet hurtigt, efter at hjemmesiden tmz.com i weekenden viste en 10 minutter lang optagelse af Sterling, der kritiserede kæresten V. Stiviano for at omgås med 'sorte mennesker'.

Se også: 'Du skal ikke tage sorte med til mine kampe'

Chefen for NBA, Adam Silver, oplyser, at ligaen er helt sikker på, at stemmen på den kontroversielle lydoptagelse tilhører 80-årige Sterling, der er den længst siddende klubejer blandt de 30 hold i NBA.

- Stemmen, som man kan høre på optagelsen samt en anden optagelse, der kom frem søndag, tilhører Sterling.

- Synspunkterne, som Sterling giver udtryk for, er dybt stødende og skadelige, siger Adam Silver på et pressemøde i New York.

Sterlings kommentarer har skabt stor harme blandt basketball-fans, spillere og trænere i NBA. Også præsident Barack Obama har blandet sig i sagen og kaldt ytringerne for 'meget stødende, racistiske udtalelser'.

Selv om Donald Sterling har fået livstidskarantæne, så kan han sandsynligvis blive siddende som ejer i Clippers. Det har flere amerikanske kommentatorer vurderet hen over weekenden.

Se også: Historisk: Første bøsse i NBA

Det skyldes, at de øvrige 29 magtfulde klubejere i NBA sandsynligvis ikke tør fratage Sterling hans forretning af frygt for, at noget lignende kan overgå dem selv.

Men Adam Silver opfordrer alligevel til det modsatte:

- Jeg vil opfordre ligaens bestyrelsen til at udøve sin autoritet og tvinge et salg af klubben igennem, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer