Bakken Bears i semifinale

Tre sejre på stribe over Wolfpack sendte Bakken Bears i DM-semifinalen sammen med Randers Cimbria

Bakken Bears er på DM-kurs. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Bakken Bears er på DM-kurs. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Basketballholdet Bakken Bears rider på en bølge af succes for tiden.

Tirsdag spillede holdet sig i semifinalen i Europe Cup, og torsdag blev den gode uge så krydret med en sejr på 109-106 over Wolfpack Basketball i Vejlby-Risskov Hallen.

Det var tredje sejr på stribe over Wolfpack, og da der spilles bedst af fem kampe i kvartfinalerne, blev Bears dermed klar til DM-semifinalen med 3-0.

Efter tredje quarter så det ud til, at sejren ikke ville blive det store problem for Bears, men et flot comeback af Wolfpack i fjerde quarter sikrede overtid.

Her sørgede Bears for at lukke kvartfinaleserien og avancere til næste runde.

Randers Cimbria, der torsdag besejrede Hørsholm 79'ers, er også videre til semifinalen. Her blev serien lidt mere spændende, men torsdagens sejr på 105-96 sikrede Cimbria sig en samlet sejr på 3-1.

Team FOG Næstved og Horsens IC blev allerede semifinaleklar mandag.

Holdene vandt serierne over henholdsvis Svendborg Rabbits og Stevnsgade Basketball 3-0.

Se også: Superstjerne afslører barsk fortid: På flugt fra politiet

Se også: Historiske øretæver: Helt hold gjort til grin i nat

Se også: Historisk triumf: Dansk mandskab overrasker i europæisk brag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere