Bakken Bears tager tredje sejr i træk i Europa

Efter at have indledt med to nederlag har Bakken Bears vundet tre kampe i træk i Europe Cup

Bakken Bears har for alvor rejst sig i den europæiske basketballturnering Fiba Europe Cup.

Aarhus-holdet indledte gruppespillet med at tabe sine første to kampe, men siden er det blevet til lutter sejre. Onsdag kom den tredje i træk.

Her blev græske Peristeri slået med 83-75. Dermed fik Bakken Bears revanche efter nederlaget på to point i Grækenland 20. oktober.

Sejren betyder, at Bakken Bears med otte point ligger på andenpladsen i sin gruppe inden den sidste kamp. Crailsheim Merlins har også otte point på førstepladsen. Kun en bedre indbyrdes statistik gør, at tyskerne ligger øverst.

De to bedste hold går videre. Tsmoki Minsk fra Hviderusland og Peristeri ligger på tredje- og fjerdepladsen med syv point hver.

I Europe Cup får man to point for en sejr og et enkelt for et nederlag. Bakken Bears' gruppe er derfor stadig åben. De sidste kampe spilles næste onsdag.

Skulle det ende med pointlighed mellem Bakken Bears og Peristeri, vil det danske hold ende øverst på grund af en bedre indbyrdes statistik. Til gengæld vil Bakken ende under Crailsheim Merlins, hvis de to hold slutter med samme antal point.

Bakken Bears møder Tsimoki Minsk i næste uge. Det danske hold vandt den første kamp mellem de to hold i slutningen af oktober.

Bakken førte i det meste af onsdagens kamp mod Peristeri. Aarhus-holdet førte med 16 point ved pausen mellem andet og tredje quarter.

I tredje quarter begyndte grækerne så at nærme sig, og i fjerde periode fik Peristeri efter en god periode bragt sig foran 70-68. Bakken var også bagud 72-73, inden holdet fik overtaget igen frem mod slutfløjtet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter