Bizar exit på vej mod sejren: Smidt ud af vanvids-løb for at drikke vand

Xavier Thévenard lå lunt i svinget til en sikker triumf under ultraløbet 'Hardrock 100', men så blev han fældet af en tår vand

Her ses Xavier Thévenard under løb i de franske alper. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Her ses Xavier Thévenard under løb i de franske alper. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Du skal være i mere end almindelig god form, hvis du vil prøve kræfter med det amerikanske ultraløb 'Hardrock 100'.

Løbet strækker sig over 161 kilometer, hvor der konkurreres i terræn, som byder på mere end 10.000 højdemeter.

Reglerne er simple. Det går ud på at komme først i mål. Og så må du i øvrigt ikke modtage hjælp eller væske undervejs - medmindre det foregår ved de indlagte vandposter.

Det sidste kan koste dig deltagelsen. Og for Xavier Thévenard kostede det af samme grund sejren i årets udgave.

For den franske atlet havde kurs mod en sikker triumf og førte med mere end en time til nærmeste konkurrent, da hammeren faldt - og han blev stoppet.

Det skriver ultraløb-sitet deadspin.com, som norske Dagbladet har citeret.

En fotograf ved navn Toby Russ havde fanget Thévenard ude på ruten, mens han fik hjælp fra en ventende bil. Episoden fandt sted efter ca. 70 kilometer, men den førende franskmand skulle ende med at lide videre, inden skæbnen blev kendt.

Først skulle Russ lige sende bevismaterialet ind til arrangørerne, der tog affære og 'fældede' Thévenard efter 145 kilometer - med bare 10 procent tilbage af den samlede distance.

 

På trods af diskvalificeringen fik Thévenard tilbud om at få lov at fuldføre løbet, men det takkede han nej til. Han indrømmer, at han brød reglerne, men mener, at straffen er for hård.

Thévenard fortæller, han og en af de andre løbere havde deres kærester med som hjælpere, og at de ville tage plads ude på ruten fra tid til anden for, de kunne få en snak, når der var behov for det.

Da den franske føring mod slutningen var særdeles stor, besluttede Thévenard, at han kunne slappe lidt af med fruen, før den sidste distance skulle tilbagelægges.

- Mens vi snakkede, tog vi en tår vand og fik lidt is til at køle os ned. Vi forsøgte ikke at gemme os. Jeg har det forfærdeligt, for det var ikke vores mening at forsøge at snyde, siger han ifølge Dagbladet.

Men Toby Russ' kamera fangede episoden, og så var det slut.

Derfor må Thévenard nu forsøge at glæde sig over, at den amerikanske færd foruden diskvalificering i det mindste kastede en solid omgang træning af sig ...

Se også: Dominerede i Touren: Cykelstjerne bidt til blods

Se også: Kevin-svineren gav bagslag: Selv hos Renault grinede de

Det er beslutningstid hos Haas-ledelsen. Foto: Hone/LAT/REX/All Over Press Sport og Spil Debriefing fra Hockenheim: Én plads åben hos Haas

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere