Det blev for meget for norske Magnus Carlsen, da han skulle have overrakt bronze i hurtig-skak og sølv i lyn-skak ved VM fredag.
- Jeg er ikke i humør til at være en god taber lige nu, sagde Magnus Carlsen før priscermonien til VG.
Det var en tydeligt ked af det og meget skuffet Magnus Carlsen, som deltog i cermonien. Hele situationen blev for meget for skakspilleren under fotograferingen af de tre medajlevindere. Nordmanden var tydeligt meget utilpas over situationen, da konfettien skød af sted med fuld fart, mens Magnus Carlsen bliver mere og mere opgivende.
Til sidst smed Magnus Carlsen armen i vejret med en bevægelse, som viser, han synes det hele bare kan være ligemeget.
Det udbrud fik den 26-årige nordmand til at erklære, at nytårsforsæt for 2017 vil være at blive en bedre taber.
Når det er sagt, ønsker jeg alle et godt nytt år og takk for følget i 2016! Jeg skal prøve å bli bedre både på og av brettet i 2017
— Magnus Carlsen (@MagnusCarlsen) 31. december 2016
Artiklen fortsætter under billedet:
Dårlig taber
Magnus Carlsen tabte VM-guldet til russiske Sergej Karjakin, og han var langt fra tilfreds med pladsen som nummer to.
- Jeg er forbandet. Det er pokkers surt, sagde Carlsen efter kampen til VG.
Han mente, at det at få sølvet er et nederlag, og hans reaktion viste også, at han heller ikke ville kunne blive verdensmester i at være en god taber.
Skak-geniet har da også tidligere vist, at han har et iltert temperament, når skakspillet ikke helt går som planlagt. Han har tidligere blandt andet smidt med kuglepenne.
Se også: Dårlig taber: Skakverdensmester rasende på sig selv
Carlsen har tidligere fået en bøde på 250.000 norske kroner for at have styrtet ud af en pressekonference under turneringen. Hans nyeste flugtforsøg fra kameraerne kommer dog ikke til at få nogle konsekvenser for den 26-årige nordmand.
Nu skal Magnus Carlsen komme sig ovenpå nederlaget og drager derpå af sted på ferie med sin familie.
Skakgeniet skovler millionerne ind: Alligevel er der krise
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.