Bombe under OL-beslutning: Første land har meldt fra

Officielt har IOC givet sig selv fire uger til at træffe beslutning om OL-udskydelse, men reelt kan afgørelsen været truffet for dem inden

Svømmer Penny Oleksiak var en af dem, der vandt guld for Canada ved OL i Rio. Foto: Lee Jin-man/Ritzau Scanpix
Svømmer Penny Oleksiak var en af dem, der vandt guld for Canada ved OL i Rio. Foto: Lee Jin-man/Ritzau Scanpix

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) skrev søndag, at man ville træffe en beslutning om udsættelse af de olympiske lege inden for fire uger.

Men der er muligvis ikke så meget at beslutte, for hvad nu hvis landene selv melder fra?

Første snebold, der kan få den lavine til at rulle, er allerede i rotation. Natten til mandag smed Canada et klart budskab til IOC og resten af verden: Vi kommer ikke!

Landet med omkring 40 mio. indbyggere og 22 medaljer ved seneste OL vil altså ikke vente på en beslutning.

Team Canada skriver i en pressemeddelelse, at de har truffet en svær beslutning på vegne af deres atleter.

- Det handler ikke kun om udøvernes helbred - det handler om befolkningens. Med covid-19 og de tilhørende risici er det ikke sikkert for vores atleter, familiernes helbred og sikkerhed samt det bredere canadiske samfund at fortsætte med at træne frem til legene.

- Det går faktisk mod anbefalingerne for folkesundhed. De anbefalinger opfordrer vi alle canadiere til at følge, skriver de.

Det skaber glæde hos ishockeyspilleren Hayley Wickenheiser, der har vundet fem OL-guld og er medlem af IOC's komite for aktive udøvere.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

Se også: Skandaløs opførsel efter dansker-tæsk

Helt så skarpt ønskede den danske pendant Team Danmark ikke at gå, da de søndag sammen med DIF kom med deres respons på IOC's udmelding.

- Vi kommer til at henvende os til IOC og bakke op om, at man nu kigger meget seriøst på mulighederne for at få udskudt OL, og at vi mener, der er en række forskellige årsager til, at det bør ende med en udsættelse, lød det fra DIF-formand Niels Nygaard.

OL i Tokyo er sat til at begynde 24. juli.

Natten til mandag dansk tid siger Japans premierminister, Shinzo Abe, at en udskydelse er en mulighed. Han afviser samtidig, at en aflysning kan komme på tale.

Eugenie Bouchard savner en kæreste i disse karantæne-tider. Foto: SplashNews.com Tennis - 22. mar. 2020 - kl. 22:28 - Ville være meget sjovere med en kæreste

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Se billederne her: Vonn for fræk til USA

97 kommentarer
Vis kommentarer