Tidligt fredag morgen amerikansk tid lykkedes det endelig Brittney Griner at vende hjem til USA.
Hendes fly landede ifølge CNN i lufthavnen Kelly Field i San Antonio i Texas - dagen efter hun blev løsladt fra russisk fangenskab.
Der går dog lidt, før Griner kan vende hjem til familien, da hun ifølge en amerikansk embedsmand skal debriefes på et militærhospital i netop San Antonio.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hospitalet på basen har længe været et sted, hvortil den amerikanske regering sender personer, der skal debriefes eller have medicinsk behandling, efter at de har gennemgået noget i stil med det, Griner har gennemgået de seneste mange måneder.
I februar blev den amerikanske basketspiller anholdt i en russisk lufthavn, fordi hun ifølge russiske myndigheder var i besiddelse af cannabisolie. Hun blev i august idømt ni års fængsel.
Brittney Griner blev løsladt, da USA nåede til enighed om en udvekslingsaftale med Rusland, som betyder, at våbensmugleren Viktor Bout slap fri fra sin 25 år lange fængselsdom i USA.
Han landede i Moskva i nat. Læs mere om det her.
De to fanger blev udvekslet på neutral grund i Abu Dhabi og fløj siden mod deres respektive hjemlande.
Brittney Griner blev torsdag løsladt efter ti måneder i russisk varetægt, og nu sætter Joe Biden ord på hele sagen, hvor han også forsikrer alle, at Griner har det godt
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fik du læst?
Basketstjerne skal direkte til militærhospital