Annonce:
Annonce:

Brittney Griner genstarter karrieren

Efter en ti måneder lang fængsling i Rusland har basketballspilleren Brittney Griner skrevet under med sit gamle hold i den bedste amerikanske liga

Her træder Brittney Griner ud af flyet ved tilbagekomsten til USA. Foto: U.S. Army South/Miguel A. Negron/Ritzau Scanpix
Her træder Brittney Griner ud af flyet ved tilbagekomsten til USA. Foto: U.S. Army South/Miguel A. Negron/Ritzau Scanpix
Annonce:

I december kom den amerikanske basketballspiller Brittney Griner hjem til USA efter en fangeudveksling med den russiske våbenhandler Viktor Bout.

Hun havde siddet fængslet i Rusland i ti måneder - dømt for at have smuglet cannabisolie ind i landet.

Nu har den 32-årige basketstjerne skrevet under på en etårig kontrakt med holdet Phoenix Mercury. Det skriver ESPN.

Den nye kontrakt skulle angiveligt have en værdi på 165.100 dollars, cirka 1,15 millioner danske kroner.

Phoenix Mercury spiller i den bedste liga, WNBA, og det var netop dette hold, der tilbage i 2013 valgte Brittney Griner som den første spiller ved årets WNBA draft.

Herefter spillede Griner ni succesfulde sæsoner i Phoenix, hvor det blandt andet blev til et mesterskab i 2014 og en finaleserie i 2021.

Historien ender lykkeligt - Brittney Griner vender tilbage til sit gamle hold. Arkivfoto: Ralph Freso/Ritzau Scanpix
Historien ender lykkeligt - Brittney Griner vender tilbage til sit gamle hold. Arkivfoto: Ralph Freso/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Ønske går i opfyldelse
Der gik kun en uge, fra Brittney Griner landede i USA, før hun klart og tydeligt proklamerede, at hun fluks ville tilbage til basketballkarrieren.

16. december skrev hun et længere opslag på Instagram, hvori hun omtalte de hårde ti måneder i Rusland og takkede alle dem, der havde støttet hende undervejs.

I slutningen af samme opslag klargjorde hun fremtidsplanerne.

'Jeg vil også gøre én ting helt klar: Jeg vil gerne spille basketball for WNBA's Phoenix Mercury denne sæson. I den forbindelse ser jeg frem til personligt snart at kunne takke alle dem, der talte, skrev og postede for mig', skrev Griner.

Nu går Brittney Griners ønske i opfyldelse, når sæsonen starter 19. maj.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: