Brutal besked til stjerne - går glip af 200 millioner

Basketballstjernen Klay Thompson glemmer næppe torsdagens pressemøde

Det bliver en dyr omgang for Klay Thompson, at guard-pladserne på 'NBA Third Team' gik til Russel Westbrook og Kemba Walker. Foto: Ritzau Scanpix
Det bliver en dyr omgang for Klay Thompson, at guard-pladserne på 'NBA Third Team' gik til Russel Westbrook og Kemba Walker. Foto: Ritzau Scanpix

Normalt er pressemøder mest sådan noget, som sportsstjernerne skal have overstået hurtigst muligt.

Men basketballprofilen Klay Thompson, der er 'shooting guard' hos de regerende NBA-mestre Golden State Warriors,glemmer næppe torsdagens møde med medierne sådan lige med det samme.

Her var der nemlig en journalist, der oplyste ham om, at han lige var gået glip af godt 200 mio. kroner.

Noget af en sjat. Også selv om man er en af verdens mest feterede basketballspillere.

Thompson havde således svært ved at finde en passende grimasse, da han blev bedt om at forholde sig til, at han ikke var en del af årets hold i NBA.

Ikke så meget, fordi han er på vej til sin femte NBA-finale i streg som starter og som en af ligaens bedste skyttet hos suveræne Warriors godt kunne forvente en plads.

Men udtagelsen betyder ikke kun hæder og ære.

Den ville også have markant betydning for det beløb, Klay thomson kan tjene, når han efter sæsonen som såkaldt 'free agent' skal forhandle en ny kontrakt på plads med Warriors eller et andet hold.

Og derfor var Klay Thompson mildest talt ikke på toppen, da han fik nyheden overbragt.

 - Kom jeg ikke med? Det er ok. Jeg vil hellere vinde mesterskabet, end at komme på tredjeholdet på sæsonens hold (i NBA udtages der både et første-, andet- og tredjehold til årets hold, red). Så det er ok, sagde han og lignede slet ikke en, som mente det, før han tilføjede.

- Om jeg synes, der er mange guards, der er bedre end mig? Nej, lød det tørt.

Ifølge San Francisco Chronicle har spillere, der udtages til årets hold ret til en løn, der maksimalt modsvarer 35 procent ag et holds lønloft.

Det lykkedes altså ikke for Thompson, der således 'kun' har krav på maksimalt 30 procent af lønloftet.

En forskel, der i kroner og ører betyder, at han i stedet 1.47 mia. kroner må 'nøjes med 1.27 mia. kroner.

Stakkels mand.

Se også: Superstjernen afslører: Klarede OL-test med falsk penis

Se også: Kæmpe comeback af mestrene

Her ser man angiveligt Dennis Rodman komme ind i butikken. Foto: Vibes Hot Yoga Anden sport - 15. maj. 2019 - kl. 17:16 Legende i ny skandale: Anklaget for tyveri

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere