Carolines kæreste i alvorligt uheld: Kørt væk i kørestol

David Lee måtte udgå af nattens semifinale i NBA, og han blev kørt væk i en kørestol

Foto: All over
Foto: All over

Caroline Wozniackis kæreste David Lee var oppe imod sit tidligere hold, Golden State Warriors, i den tredje semifinalekamp, men det gik langt fra, som han kunne have håbet.

Få minutter inde i kampen gik Lee til kurven, men faldt uheldigt ned, da han blev ramt af Warriors' ihærdige forsvarsanker Draymond Green, der forsøgte at blokere San Antonio Spurs-spilleren.

Da Lee spillede for Warriors var det netop Green, der endegyldigt stødte ham ud af startopstillingen, og nu har han altså sat endnu en kæp i hjulet på ham. Denne gang lignede det dog rent og skær uheld.

Lee blev kørt væk i en rullestol, og det blev straks meldt, at han ikke ville vende tilbage til kampen.

Spurs-spillerens venstre knæ skal scannes i dag, forlyder det fra amerikanske reportere, men de første meldinger fra blandt andet ESPN går på, at der skulle være en bristning i knæskalssenen.

Den dygtige rebounder kom ellers ind med masser af energi, men det blev en kort fornøjelse for Spurs at have ham på banen.

Texas-mandskabet er i forvejen hårdt ramt, idet deres bedste spiller Kawhi Leonard og veteranen Tony Parker også er ude.

Favoritterne fra Golden State vandt med 120-108 efter et meget lige opgør, og de fører nu 3-0 i bedst-af-syv-serien.

Se også: Caroline tilbage i Top 10: Men det her er endnu vigtigere

Se også: Ren ydmygelse i NBA-semifinalen

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere