Curry nærmer sig comeback for NBA-mestre

Superstjernen Stephen Curry kan snart være tilbage på banen for Golden State i NBA-slutspillet efter sin skade

Stephne Curry har tilbragt det meste af slutspillet på sidelinjen. (Foto: AP)
Stephne Curry har tilbragt det meste af slutspillet på sidelinjen. (Foto: AP)

Da NBA-stjernen Stephen Curry for et par uger siden gled og vred rundt på knæet i en slutspilskamp mod Houston Rockets, frygtede både medspillere, træner og fans, at det var en slem skade.

Se også: LeBron James fører Cavaliers til sikker sejr

Det viste sig at være en lille skade på korsbåndet, og der var et begrundet håb om, at han ville nå tilbage i årets slutspil, hvis ikke Golden State røg tidligt ud. Nu kan et comeback lure lige om hjørnet.

Curry er tilbage på træningsbanen, og træner Steve Kerr ser store fremskridt.

- I dag (natten til lørdag dansk tid, red.) var det bedste, han har set ud, siger Kerr til radioshowet "The Dan Patrick Show".

Se også: NBA-mestrene må undvære superstjerne i mindst to uger

- Han har gjort fremskridt hver dag, og han tog del i træningen på banen i dag. Han tog del i det hele, og han så meget, meget bedre ud, end han gjorde for bare to dage siden, lyder det fra Golden State-træneren.

I Currys fravær lykkedes det alligevel det forsvarende mesterhold at ekspedere Houston ud af slutspillet. Nu kæmper man med Portland Trail Blazers om en plads i NBA-semifinalerne.

Se også: Superstjerne bliver igen skadet i NBA-mestres sejr

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere