Danmarks mest vindende OL-atlet får den største hæder

Danmarks mest vindende OL-atlet er glad for sin plads i Hall of Fame, men andres anerkendelse vil aldrig slå hans egen, indre stolthed over arbejdet bag de store præstationer

Eskild Ebbesen har trænet i tusindvis af timer på Bagsværd Sø og lagt bunden for sine fem OL-medaljer. Foto: Stine Tidsvilde
Eskild Ebbesen har trænet i tusindvis af timer på Bagsværd Sø og lagt bunden for sine fem OL-medaljer. Foto: Stine Tidsvilde

Betragter man gløden i Eskild Ebbesens øjne, mens han taler om store præstationer og deres anatomi, føler man en lille fornemmelse af den indre ild, der har drevet og driver ham.

Som en driftsikker hjælpemotor i de både, der ellers med armkraft er blevet roet frem til fem olympiske medaljer i Guldfireren, og som over næsten to årtier gjorde ham til Danmarks mest vindende OL-atlet.

Også smilet er driftsikkert. Men bredest er det, når talen falder på det lange tilløb, der ligger forud for de få trin op på sejrsskammelen. For Eskild Ebbesen står bevidstheden om processen nemlig rigeligt mål med forløsningen ved målstregen.

Han er både stolt og glad over optagelsen i Hall of Fame. Over at træde ind i det, han kalder ’et fornemt selskab’. Og så er der lige det med at få lavet sin buste, som får sit helt eget, skæve smil.

- Nu har jeg jo levet et liv, hvor jeg har fået meget anerkendelse. Det er en vigtig del af at have gjort en stor indsats, men det, der har betydet rigtig meget for mig, er det at have gjort det, siger han og kigger ud over Bagsværd sø, der har lagt vand til så stor en del af indsatsen.

- Jeg ved jo med mig selv, at det har været de daglige indsatser, valg og strategier, der har gjort, at jeg er lykkedes med mine resultater. Det betyder rigtig meget for mig at have med i bagagen.

- Når du ror et løb over 2.000 meter, er det jo en minimal brøkdel af det, der rent faktisk er sket. For mig er det vigtigt at tænke på de kampe, jeg har taget i dagligdagen, sammen med de hold jeg har siddet på.

OL i London blev Eskild Ebbesens sidste. Det blev til bronze i selskab med Jacob Barsøe, Morten Jørgensen og Kasper Winther. Foto: AP
OL i London blev Eskild Ebbesens sidste. Det blev til bronze i selskab med Jacob Barsøe, Morten Jørgensen og Kasper Winther. Foto: AP

- Vi har optimeret både det fysiske, det tekniske og det materialemæssige men også arbejdet med motivationen i dagligdagen. Det er de elementer, der ligger så dybt i mig, og som jeg bruger som personlig anerkendelse.

- Den indre anerkendelse fylder mere end den eksterne?

- Ja, det synes jeg faktisk. Men det kan jo også være, fordi den bare er fulgt med. Havde den ikke været der, havde jeg jo nok tænkt: ’Øh, hvad..?’

Han har som alle andre, dansk roere måttet leve med den utaknemmelige præmis, at den eksterne anerkendelse groft sagt kun ligger i kølvandet, når det olympiske flag blafrer hvert fjerde år.

- Op til OL i 1996 var vi blevet verdensmestre og havde sat verdensrekorder, men det var først i Atlanta, at der faktisk fulgte rigtig anerkendelse med.

- Men den har absolut ikke manglet, anerkendelsen. Det handler jo også om forventninger.

Forløsning på rostadion i Schinias. Eskild Ebbesen har overskud til at fejre OL-guldet i Athen, 2004. Foto: AP
Forløsning på rostadion i Schinias. Eskild Ebbesen har overskud til at fejre OL-guldet i Athen, 2004. Foto: AP

- Nogle gange skal man også spørge sig selv, hvorfor man gør det. Jeg har jo ikke gjort det for at få offentlig anerkendelse. Drivkraften har været nysgerrigheden efter at se, hvad der egentlig kan lade sig gøre – og i mit tilfælde: Kan det lade sig gøre en gang til?

Eskild Ebbesen er nemlig flere gange trådt op på kajen for igen at vende tilbage til den båd, som han mere end nogen personificerer, og som han senest var med til at vinde bronze i ved OL i London i 2012. Som 40-årig.

Og hver medalje har sin egen historie.

- Jeg har været meget optaget af, at det er vores daglige indsatser, viljestyrke og motivation, der er afgørende for resultaterne. Men et eller andet sted er du jo også afhængig af nogle ydre faktorer. Der skal lidt held til, for at det sidste også lykkes.

- Jeg har nok haft det lidt sådan: ’Var det lidt held, eller kan det lade sig gøre igen? At jeg er blevet ved, bygger på troen på, at vi kunne gøre det endnu bedre ved at optimere på teknikken eller træningsmetoderne.

- Og så synes jeg jo, at det er sjovt at sætte rekorder. Jeg skal nok finde nogle nye at slå, griner Eskild Ebbesen, der på land har slået rekorder i romaskinen, ligesom han har kastet sig ud i krævende discipliner som triatlon.

- Jeg kan jo godt lide at have nogle mål og sætte mig for at præstere på et eller andet plan. Det er en måde at holde sig i gang på, at holde sig ung og skarp. Min tanke er, at du ikke bare er, hvad du er, men hvad du har trænet dig op til.

Hele ni gange er det blevet til VM-medalje til Eskild Ebbesen. Her vender han hjem til familien med en guldmedalje fra Sevilla. Foto: Lars Poulsen
Hele ni gange er det blevet til VM-medalje til Eskild Ebbesen. Her vender han hjem til familien med en guldmedalje fra Sevilla. Foto: Lars Poulsen

Den filosofi lever den 44 årige cand. scient. i idrætsfysiologi af at præsentere for virksomheder.

- Jeg prøver at inspirere dem til at præstere bedre og skabe en forståelse for, at vi ikke bare er dem, vi er, fordi vi engang har taget en uddannelse, har fået noget erfaring og derfor bare gør det, vi kan og er vant til.

- Hvis vi skal blive ved at være her, må vi stadig tænke på, hvor vi kan holde os skarpe, og hvor vi kan udvikle os, hvis vi skal være med.

Mens disciplinen var en streng nødvendighed i den aktive tid som roer, har han i dag sænket skuldrene en anelse.

- Men jeg føler stadig en glæde ved at holde fast i det, siger faderen til tre døtre på syv, tolv og femten år, som dog ikke skal gøre honnør ved morgenbordet.

Her håber han i stedet på eksemplets magt.

- Jeg bruger ikke sindssygt meget energi på at presse dem. Men jeg tilskynder dem da i høj grad til at forstå, at det er godt at forberede sig. Og til at forstå, at vi jo ikke er gode til noget, før vi har prøvet det nogle gange.

***

OL-guldet i 2004 var den største forløsning, beslutter Eskild Ebbesen til sidst. Her fejrer han med Thor Kristensen, Thomas Ebert og Stephan Mølvig. Foto: AP
OL-guldet i 2004 var den største forløsning, beslutter Eskild Ebbesen til sidst. Her fejrer han med Thor Kristensen, Thomas Ebert og Stephan Mølvig. Foto: AP

Det mest pinefulde og forløsende øjeblik

Mens Eskild Ebbesen hurtigt finder frem til det første, er der måske ikke noget at sige til, at den meget vindende roer, famler lidt efter det sidste.

- Det mest pinefulde var ved OL i Sydney, hvor vi kom sidst i det indledende efter at have vundet alt i tre år i træk. Så det var selvfølgelig en kæmpe forløsning, da fik rettet nogle ting og vandt bronze fem dage senere.

- Det mest forløsende er der, hvor du føler dig allerbedst forberedt, og det så lykkes. Når du godt ved, at du har en chance, men at den ikke er lige til højrebenet, så er glæden måske størst.

- Men når du ved, du er den bedste, og sølv vil være en skuffelse, så er forløsningen størst. Det var ved OL i 2008, hvor vi bare roede så stærkt til træning..

- Nej, vent. OL i 2004 var den største forløsning. Det år havde vi nogle løb, hvor det ikke lykkedes. Vi vidste, at vi kunne ro stærkt, hvis alt lykkedes, men vi skulle også ramme den. Over sådan en fireårig periode er der altså kun et løb, der er det ultimativt vigtigste, og det er OL-finalen. Den der spænding, der ligger i, at man ved, man vil kunne gøre det, men ikke er sikker på at man kan. Den var rigtig stor i Athen.

***

Hækkeløberen Sara Slott imponerede Eskild Ebbesen med sit europamesterskab og OL-sølv. Foto: Gregers Thyco
Hækkeløberen Sara Slott imponerede Eskild Ebbesen med sit europamesterskab og OL-sølv. Foto: Gregers Thyco

De atleter imponerede mig mest i 2016

- Må jeg tage fire? Jeg synes jo, at de to OL-guldmedaljer er store præstationer, ikke mindst i forhold til at toppe på det rigtige tidspunkt.

- Set over hele sæsonen, var Guldfireren helt fremme – og tænk, at de kunne gøre det uden mig.

- Og så er der Sara Slott. At blive europamester og vinde OL-sølv i atletik er helt enestående historisk.

***

Også Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen hentede OL-medaljer med Guldfireren, nemlig sølv i Rio 2016. Foto: Jens Dresling
Også Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen hentede OL-medaljer med Guldfireren, nemlig sølv i Rio 2016. Foto: Jens Dresling

Tåbeligt at droppe Guldfireren

Siden 1996 har den været fast, olympisk medalje-leverandør. Men skæbnen for Guldfireren er mere end uvis. Letvægtsklassen kan meget vel snart være fortid i olympisk sammenhæng, og det begræder Eskild Ebbesen.

- Rent følelsesmæssigt og personligt synes jeg, det er rigtig, rigtig ærgerligt.

- Men det er mest ærgerligt for de kommende roere og specielt for Danmark og dansk roning med den historie og de erfaringer, som vi har bygget op over mange år. – Også for international roning er det en fuldstændig tåbelig beslutning, taget af nogle store, gammeldags nationer, som gerne vil have tung roning som det eneste.

- Men kigger du på sportens udbredelse udenfor Europa, er der verdensdele som Asien og Afrika, som har svært ved at kunne stille med atleter i den tunge klasse men er mere konkurrencedygtige i letvægt. For dem vil det være et kæmpe tab, og det vil være en reduktion af international roning.

***

Der er ikke guldregn over at være roer. Sidste år havde Juliane Elander (tv) som 37-årig sparet sølle 19.000 kroner op på sin sportspension. Foto: Tarig Mikkel Khan
Der er ikke guldregn over at være roer. Sidste år havde Juliane Elander (tv) som 37-årig sparet sølle 19.000 kroner op på sin sportspension. Foto: Tarig Mikkel Khan

Ansæt nutidens atleter

- Har dagens topatleter og talenter rimelig vilkår i Danmark?

- Der er kommet mere og mere fokus på at optimere muligheder og forhold. Jeg fik også selv lov at udvikle mig med et støtteapparat, der ikke var før. Havde jeg været bare 10-15 år ældre, havde jeg ikke kunnet ro som hverken 36-årig eller 40-årig, for det var systemet ikke gearet til dengang.

- Men økonomisk halter vi jo gevaldigt efter, os amatører, der i bund og grund skal bruge fuld tid på sport uden at have en fast løn.

- Man kan ikke være efter sponsorerne, for med dem er det forretning. Men burde staten prioritere det højere? Ja. Og her tænker jeg på større kompensation eller direkte ansættelser. Nej, ikke i hæren, for hvis du er sportsmand, er du sportsmand. Man burde have mulighed for at kunne dyrke det på et niveau, så du ikke skal tænke for alt for meget på din fremtid bagefter.

***


Vild med Vild med dans

- Det handlede meget om, at jeg havde levet i mange år med at prioritere roning og skulle sige nej til en masse ting. Det er jo en del af det at få succes. Pludselig havde jeg muligheden for at prøve og opleve noget helt andet. Det var motivationen, forklarer finalisten fra 2005.

- Det med primetime fredag aften var jeg lidt overrasket over. Det var meget hypet. Man troede, at man som olympisk mester ligesom havde prøvet at få opmærksomhed, men det her var noget helt andet. Men det var rigtig sjovt.

***

Min storebror, borgmesteren

Eskilds storebror, Carl Christian Ebbesen, er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, valgt for Dansk Folkeparti.

- Fører I nogle livlige diskussioner?

- Næh. Man skal lige huske, at han har en helt anden indsigt. Så når vi er sammen, er det mange gange mig, der spørger, og ham, der forklarer mig nogle ting. Jeg synes, det er enormt spændende at høre om hans overvejelser.

- Rent politisk synes jeg ikke, han bærer præg af at tilhøre et bestemt parti, når vi er i social sammenhæng. Det er gode, rationelle overvejelser, der handler om, hvad der er bedst for byen. Det er sjovt at høre om, at nok har han et stort budget, men der er altså rigtigt mange, der gerne vil have del i det.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

FAKTA: Prisvinderne ved Sport 2016

12 priser samt en plads i Hall of Fame blev uddelt ved Sport 2016. Følgende blev hædret:

Årets Sportsnavn: Pernille Blume (svømning).

BT Guld: Herrelandsholdet i håndbold.

Danskernes Idrætspris: FC Prostata (fodbold).

Talentprisen: Sportschef Thor Hyllegaard Pedersen (sportschef i brydning).

Årets Mandlige Fodboldspiller: Kasper Schmeichel.

Årets Kvindelige Fodboldspiller: Pernille Harder.

Kulturministerens Handicapidrætspris: Stinna Tange (dressur).

Fidusbamsen: Signe Vembye (cheerleader).

Årets Forbillede: Rikke Nielsen (håndboldleder).

Olympiske Håb: Cathrine Dufour (dressurrytter).

Årets Energibundt: Tim Falck Weber (initiativtager i orienteringsklub).

Årets Jubelscene: Casper U. Mortensen (håndboldlandsholdet).

Nyt medlem af Hall of Fame: Eskild Ebbesen (roning).

Jacob Barsøe,  Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen. (Foto: Jens Dresling) Anden sport - 7. okt. 2016 - kl. 08:56 Stod bag tre OL-medaljer til Guldfireren: Nu stopper 'verdens bedste'

Se også: Dansk OL-alarm: Guldfirer aflives måske

Foto: Tariq Mikkel Khan/Privatfoto Plus Her er 'Vild med dans'-stjernerne i dag

At tage plads i Guldfireren medfører ikke mindst, at man kan bære det tunge forventningspres. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Kom tæt på Guldfireren: Ville vi være rige, havde vi nok valgt tennis

Caroline Wozniacki har tjent over 150 millioner kroner i rene præmiepenge. Senest vandt hun en turnering i Hongkong, og selvfølgelig er sponsorer som Rolex og Adidas med på billedet. Foto: AP Sport og Spil Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere