Dansk guldvinder: Det hele rystede

Den nykårede, danske verdensmester i compound-bueskydning, Stephan Hansen, var nervøs, så det kunne mærkes, mens han sendte guldpilene af sted

Danske Stephan Hansen hentede VM-guldet i individuel compound-bueskydning hjem til Danmark. Men det var ikke uden nervøsitet. (Foto: Peter Hove Olesen)
Danske Stephan Hansen hentede VM-guldet i individuel compound-bueskydning hjem til Danmark. Men det var ikke uden nervøsitet. (Foto: Peter Hove Olesen)

Det er måske ikke den fedeste fornemmelse at ryste i krop og hænder, når man sender en pil af sted med mere end 300 kilometer i timen.

Men det var ikke desto mindre, hvad den netop nykårede, danske verdensmester i individuel compound-bueskydning, Step han Hansen, gjorde lørdag eftermiddag.

Se også: Hurra! Dansk bueskytte-sensation vinder VM-guld

For selv om den 20-årige falstring virkede kold som en køletaske, var han nervøs undervejs i finalen mod sin indiske modstander Rajat Chauhan. Meget nervøs endda.

- Det var megafedt. Starten var meget hård, for jeg var rigtig nervøs. Det hele rystede bare, sagde danskeren til TV2 Sporten efter kampen.

Heldigvis forsatte rysteriet dog ikke for danskeren, der vandt med 147 point mod inderens 143.

- Men jeg fik styr på nervøsiteten og satte de rigtige skud. Jeg fokuserede på at tage mig tid og ikke forcere mine skud.

Se også: Dansk VM-succes foran Christiansborg

Senere i duellen satte danskeren dog tempo på pilene, som han har været kendt for under hele VM på hjemmebanen i København foran Christiansborg Slotsplads.

- Jeg vidste bare, jeg skulle have to gode 10'ere til sidst, og så var den der. De første seks pile var jeg rigtig nervøs. Men så fandt jeg den rigtige rytme og fik sendt pilene meget hurtigere af sted.

Faktisk havde han ikke helt regnet med, at det skulle blive til guld, selv om han har været suveræn i turneringen og samtidig med hjemmepublikummet bag sig.

- Jeg turde ikke drømme om det her, da jeg vågnede op i morges. Jeg ved, hvor god inderen kan være, for han har haft den højeste score tidligere på banen, så jeg vidste, hvor tæt det kunne være.

Se også: Dansk VM-nedtur: Verdensmesteren sendt ud

Nu kunne man så tro, at den står på endnu mere bueskydning for at pleje succesen og talentet. Men den 20-årige verdensmester har andre planer.

- Jeg har planlagt, jeg skal studere noget finansøkonomi til september, men det er online, for så behøver jeg ikke at komme til alle forelæsningerne, siger han.

Selv om Hansen nu skal studere bliver der stadig masser af tid til bueskydningen, som han ikke har tænkt sig at droppe.

14 kommentarer
Vis kommentarer