Dansk kajakroer snupper mere World Cup-metal

Emma Aastrand Jørgensen blev delt nummer to i finalen i 500 meter enerkajak ved World Cup-stævne i Duisburg

Emma Aastrand Jørgensen har igen skaffet succes til Danmark på vandet. Foto: Linda Johansen
Emma Aastrand Jørgensen har igen skaffet succes til Danmark på vandet. Foto: Linda Johansen

For anden dag i træk hentede kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen en medalje ved World Cup-stævnet i tyske Duisburg.

Søndag formiddag blev hun nummer to i 500 meter enerkajak.

Det danske OL-håb er dog ikke ene om at få en sølvmedalje ud af konkurrencen. Franskmanden Manon Hostens kom i mål i samme tid og får også sølv. Polakken Anna Pulawska var hurtigst.

Ved OL i 2016 vandt danskeren også sølv på distancen.

Pernille Knudsen deltog søndag i samme finale i Duisburg. Hun måtte dog nøjes med en niendeplads. Til daglig roer både Emma Aastrand Jørgensen og Pernille Knudsen for Maribo Kajakklub.

Lørdag vandt Emma Aastrand Jørgensen guld i 200 meter enerkajak. Weekenden kan slutte med endnu mere metal, såfremt den danske firerkajak opnår succes i finalen på 500 meter søndag eftermiddag.

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere