Det danske basketballhold Bakken Bears er igen klar til en semifinale i turneringen Fiba Europe Cup.
Onsdag aften var det aarhusianske mandskab en tur i Hviderusland og tog hjem fra mødet med Tsmoki-Minsk med en sejr på 93-87.
Da Bakken Bears også vandt første kampe i Danmark, går det danske hold videre til semifinalen med to sejre i bagagen.
Modstanderen i semifinalen bliver den samlede vinder af opgøret mellem Ventspils fra Letland og Bahçeşehir Koleji fra Tyrkiet. De dyster også om avancement onsdag aften.
I sæsonen 2017/18 nåede Bakken Bears frem til semifinalen i turneringen, der er på næsthøjeste niveau af de turneringer, som arrangeres af Det Internationale Basketballforbund (Fiba) i Europa.
Her var det italienske Sidigas Scandone, der stod i vejen for en dansk finaleplads.
I sidste sæson nåede aarhusianerne kvartfinalen i samme turnering, men her var s.Oliver Würzburg fra Tyskland for stor en mundfuld.
Advarsel: Bjørnene vil gå til angreb
Superstjerne nægter: Vil ikke spille for tomme tribuner
Bakken Bears vinder europæisk kvartfinale