Dansk triatlet dropper Hawaii-mål i håb om familieforøgelse

Michelle Vesterby satser på at vende tilbage til triatlon på topplan, men først håber hun at få et barn mere

Michelle Vesterby blev i 2015 nummer fire ved VM på Hawaii. Siden har drømmen været at slutte på podiet i det prestigefyldte triatlonstævne. (Arkivfoto) Foto: Nils Nilsen/Ritzau Scanpix
Michelle Vesterby blev i 2015 nummer fire ved VM på Hawaii. Siden har drømmen været at slutte på podiet i det prestigefyldte triatlonstævne. (Arkivfoto) Foto: Nils Nilsen/Ritzau Scanpix

Triatleten Michelle Vesterby har måske aldrig været bedre end nu.

I september svømmede, cyklede og løb den 38-årige dansker sig til bronze ved VM i langdistancetriatlon i hollandske Almere.

De 8 timer, 38 minutter og 54 sekunder, som hun brugte på at gennemføre, var tilmed dansk - og dermed også personlig - rekord.

Men den helt store drøm om at slutte på podiet ved Ironman-VM på Hawaii fik hun ikke chancen for at jagte, da stævnet blev udskudt for andet år i træk på grund af coronapandemien.

Nu er ambitionen pakket væk.

- Jeg har skubbet den drøm i rigtig mange år for at tage endnu et Hawaii og endnu et Hawaii, og nu er det tredje år i træk, den er blevet skubbet. Mine prioriteringer om at blive mor igen står ret højt på ønskelisten.

- Det havde været muligt at komme på podiet i år. Det kan jeg sagtens komme og sige nu, men jeg havde gjort alt for at nå målsætningen, siger hun.

Det er nu mere end to år siden, at Vesterby kvalificerede sig til VM i Ironman, der adskiller sig fra langdistance-VM, som afholdes i forbundsregi.

Ironman-stævnet blev aflyst i 2020, og 2021-udgaven er flyttet til maj næste år. Desuden er værtskabet rykket fra Hawaii til Utah, og det var ikke helt det, Vesterby stræbte efter.

Først i oktober 2022 er der igen planer om et nyt verdensmesterskab på Hawaii.

- Jeg kunne godt forestille mig, at begge stævner bliver lidt amputeret. Jeg tror, at VM i Utah bliver amputeret. Og Hawaii kommer til at ligge ret kort efter, og jeg tror, det bliver amputeret, i forhold til hvad vi er vant til at se.

- Spørgsmålet er, om det så overhovedet er den drøm, jeg har haft. Om det overhovedet kan sammenlignes med 2015, hvor jeg blev nummer fire. Det er det billede, jeg har i hovedet, og jeg ved ikke, om 2022 kan give os det, lyder det fra triatleten.

Hun kalder det 'fifty-fifty', om hun stiller op ved VM i Utah. Men selv hvis planen om barn nummer to lykkes, ser hun sig selv vende tilbage til konkurrencerne.

- Jeg føler ikke, jeg er færdig med sporten, men jeg ved ikke, om jeg kommer til at toppræstere på Hawaii.

- Jeg drømmer om at komme tilbage med to børn. Jeg har vist, at jeg kan præstere på samme niveau eller højere, så jeg har en ambition om at fortsætte, siger hun.

Vesterby fødte i 2019 sønnen Markus. Tre måneder senere blev hun nummer fem ved Ironman Copenhagen.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.