Dansk triatlet med fantom-resultat på Hawaii

Lørdag nat dansk tid viste den danske triatlet Michelle Vesterby for alvor, at hun er en atlet i topklasse med fjerdepladsen på Hawaii

Michelle Vesterby, der for et par måneder siden vandt Ironman Copenhagen, fik en flot fjerdeplads ved Ironman Hawaii. (Foto: Peter Hove Olesen)
Michelle Vesterby, der for et par måneder siden vandt Ironman Copenhagen, fik en flot fjerdeplads ved Ironman Hawaii. (Foto: Peter Hove Olesen)

Triatleten Michelle Vesterby endte lige uden for podiet ved Ironman Hawaii - som er regnet for at være det uofficielle VM.

I tiden 9 timer, 18 minutter og 50 sekunder løb danskeren i mål som nummer fire - en præstation, der aldrig før er leveret af en kvindelig dansk triatlet.

Efter en god svømmepræstation, hvor danskeren var blandt de første, nåede hun ud på cyklen som nummer to, og derfra kørte hun et flot og stabilt løb.

- De siger, at det er nogle af de hårdeste forhold, løbet nogensinde er blevet kørt under på grund af varmen og luftfugtigheden.

- Og ja, det var en varm dag på kontoret - men jeg havde det godt hele vejen igennem og fandt et overskud frem, som hjalp mig til at fokusere, så jeg ikke lod mig gå på af varmen, siger Vesterby i en pressemeddelelse.

Triatlon-triumf: Camilla Pedersen er igen europamester

Dansk jernkvinde bliver nummer otte ved VM på Hawaii

Vesterby lå i en periode som nummer seks, men hentede flere af sine konkurrenter - blandt andet landsmanden Camilla Pedersen, som endte på en flot ottendeplads.

- Efter jeg vandt Ironman Copenhagen for mindre end to måneder siden, har rigtig mange haft den opfattelse, at det ville påvirke mit race på Hawaii negativt.

- Men jeg har hele tiden vidst, at hvis jeg greb det rigtigt an både fysisk og mentalt, så kunne det ende med at blive en fordel og ikke en ulempe for mig. Og det lykkedes.

- Jeg er slet ikke selv i tvivl om, at jeg stadig kører lidt på rusen over sejren i København, og at den oplevelse hjalp mig til at bevare fokus og holde glæden ved racet hele dagen igennem ude på ruten, fortæller Michelle Vesterby.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+