Danske bueskytter vinder World Cup-guld i Odense

Compound-skytterne Stephan Hansen og Tanja Jensen sikrede sig lørdag World Cup-guld for mixhold

Stephan Hansen tegnede sig semman med Tanja Jensen for World Cup-guld i Odense. Foto: Ivan Riordan Boll
Stephan Hansen tegnede sig semman med Tanja Jensen for World Cup-guld i Odense. Foto: Ivan Riordan Boll

De danske bueskytter åbnede lørdag World Cup-finalerne i Odense på fornem vis med en guldmedalje i compound for mixhold.

I finalen i Kongens Have var Stephan Hansen og Tanja Jensen oppe imod Colombia, der ikke kunne true de danske bueskytter.

Det endte med en dansk sejr på 155-152 efter en føring fra start til slut.

Senere lørdag hentede Sarah Holst Sönnichsen sølv i kvindernes konkurrence i compound.

Danskeren vandt først sin semifinale med 147-144 over Yesim Bostan fra Tyrkiet.

Senere tabte danskeren finalen til italieneren Marcella Tonioli.

Sarah Holst Sönnichsen førte frem til kort før afslutningen, hvor det lykkedes Marcella Tonioli at udligne til 142-142.

Herefter skulle de to bueskytter afgøre finalen med en enkelt pil, og det faldt ud til italienerens fordel.

Ifølge Bueskydning Danmark var der tre millimeters forskel på de to pile.

World Cup-finalen er inddelt i compound og recurve, og søndag er det recurve-skytternes tur. Her er verdensmesteren fra 2013, danske Maja Jager, blandt deltagerne.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.