Annonce:
Annonce:

Danske landshold ramt af tornado-kaos

Catania ramt af tornado samtidig med åbningshøjtideligheden for EM i kajakpolo, men kun enkelte deltagere fik småskader

Ødelæggelserne var til at få øje på, da tornadoen havde været forbi havneområdet. Foto: Tim Hemmingsen
Ødelæggelserne var til at få øje på, da tornadoen havde været forbi havneområdet. Foto: Tim Hemmingsen
Annonce:

Onsdag skulle europamesterskaberne være padlet i gang, men en tornado ville det anderledes.

Catania på Sicilien, som er vært for EM i kajakpolo, blev tirsdag ramt af tornado med omfattende ødelæggelser af EM-anlægget til følge.

Det skriver såvel det danske som det internationale kajakforbund på deres hjemmesider.

Ekstra Bladet har været i kontakt med herrelandstræner Tim Hemmingsen.

- Vildt at være klar til EM-slutrunde og så pludselig være midt i en tornado. En hård oplevelse, men alle har det efter omstændighederne godt, siger han og samme beroligende toner lyder fra forbundet.

Uvejret har slynget kajakkerne rundt på kajen i Catania. Foto: Tim Hemmingsen
Uvejret har slynget kajakkerne rundt på kajen i Catania. Foto: Tim Hemmingsen

’Alle danske spillere, trænere og ledere meldes uskadte – og i det hele taget har kun 4 deltagere fået meget små skader’, lyder det beroligende fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

Uvejret kom forbi, netop som åbningsceremonien skulle starte, og billederne fra havneområdet er voldsomme.

Trods det aktuelle kaos vil arrangører og deltagere forsøge at genoprette anlægget fra onsdag morgen, så EM forhåbentlig kan afvikles fra torsdag.

- De italienske arrangører gør det godt og arbejder natten over, og de har kaldt mange mennesker på arbejde, så turneringen/slutrunden kan starte på torsdag,  fortæller Tim Hemmingsen.

Der er hold med fra 17 europæiske lande i såvel en senior- som en U21-række.

Danmark har både herre- og damelandsholdet med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: