Dart-drama da pokalen blev stjålet midt i VM-finalen

En sceneløber kom på tværs mellem pilene, før hollandske Michael van Gerwen kunne kalde sig verdensmester i at ramme skiven

Michael van Gerwen har netop ramt skiven for sidste gang i finalen og kan kalde sig verdenmester. Foto: AP
Michael van Gerwen har netop ramt skiven for sidste gang i finalen og kan kalde sig verdenmester. Foto: AP

Der var både spænding, drama og pile i luften, da Michael van Gerwen og Gary Anderson skulle afgøre, hvem der var bedst til at ramme skiven ved World Darts Championship.

De to rivaler svedte bravt og bandede inderligt undervejs, og da afgørelsen var tæt på at falde i niende sæt, løb en sceneløber såmænd på tværs af det hele og greb pokalen, før han blev overmandet.

Det distraherede tilsyneladende hollænderen mest, men til sidst kunne han få sit trofæ efter en 7-3 sejr, der forhindrede skotten i at score hattrick som verdensmester.

Verdens nummer et dominerede det meste af vejen, men Anderson nægtede at lægge sig og fik en overgang fundet dobbelt-tyveren som fast station for sine pile og dermed forlænget matchen.

Van Gerwen blev også verdensmester for tre år siden, og han fik over tre millioner kroner sammen med titlen.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere