Den italienske olympiske komité stopper for al sport i landet

Den italienske olympiske komité (CONI) melder ud, at man suspenderer alle sportslige aktiviteter frem til 3. april

Italien er hårdt ramt af coronavirus, men alligevel kan italienske turister færdes frit i Danmark. Hør hvordan det hænger sammen her. Video: Ritzau/Scanpix

Opdateret kl. 21.55 efter at premierminister Giuseppe Conte udstedte dekretet, der suspenderer al sport frem til 3. april

Situationen i Italien omkring coronavirussen er alvorlig.

Søndag annoncerede premierminister Giuseppe Conte, at hele regionen Lombardiet og 14 nærliggende provinser er blevet lukket ned og sat i karantæne. Samtidig har flere sportsbegivenheder fortsat for tomme tribuner.

Men det skal være slut nu, mener Den italienske olympiske komité (CONI).

Ifølge The Telegraph, Reuters og AP bliver alle sportsbegivenheder suspenderet på alle niveauer frem til 3. april. Det inkluderer også alle Serie A-kampe, men gælder ikke landsholdet og de italienske hold, der deltager i Champions League, da internationale aktiviteter ikke ligger under CONI's jurisdiktion.

Formelt underskrev premierminister Giuseppe Conte et dekret om aflysningerne kort før kl. 22, hvilket med øjeblikkelig virknming effektuerede CONI's beslutning.

Christian Eriksen skal ikke spille Serie A frem til 3. april. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen skal ikke spille Serie A frem til 3. april. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Aflysningen betyder i princippet, at de danske fodboldspillere, der spiller i Norditalien ikke skal i kamp og derfor kan rejse hjem til Danmark og få overstået en 14 dages karantæne, så de er klar til de to testkampe mod Færøerne i Herning 27. marts og 31. marts mod England på Wembley - med undtagelse af Eriksen, der med Inter skal spille Europa League 19. marts.

Det drejer sig om Simon Kjær, Christian Eriksen, Andreas Cornelius, Jens Stryger Larsen og Lasse Schöne, der enten bor i eller har opholdt sig i karantæneramte områder.

Der kan dog nå at ske meget inden da, da coronavirussen hver eneste dag kræver nye tiltag - og det er da heller ikke sikkert, at det overhovedet er en god idé at sende spillerne i 14 dages karantæne uden adgang til træning med andre og med begrænsede muligheder for at holde sig i form. Desuden er klubberne heller ikke forpligtet til at frigive spillerne så tidligt før en landskamp.

Det italienske fodboldforbund holder krisemøde tirsdag.

Se også: Klubber vil have penge fra staten

Se også: Inter trækker sig fra ungdommens CL

Det er svært at se, hvordan Simon Kjær og Christian Eriksen skal være med i de to landskampe, hvis DBU skal overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om to ugers karantæne, når man kommer fra et område som Norditalien. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 9. mar. 2020 - kl. 12:13 Coronakaos: Danmark uden stjerner

Sport og Spil FCK-succes kan udløse voldsomt våbenkapløb

86 kommentarer
Vis kommentarer