Dobbelt verdensmester druknet - blev 32 år

Den australske snowboarder Alex Pullin er druknet, da han var på harpunfiskeri ved Gold Coast Beach syd for Brisbane

Alex Pullin afgik ved døden tirsdag. Han blev blot 32 år gammel. Foto: Mathieu Belanger/Reuters/Ritzau Scanpix
Alex Pullin afgik ved døden tirsdag. Han blev blot 32 år gammel. Foto: Mathieu Belanger/Reuters/Ritzau Scanpix

Den australske sportsverden er i chok, efter at nyheden om Alex Pullins død tikkede ind onsdag.

Den dobbelte verdensmester i snowboard cross druknede onsdag morgen lokal tid, da han dykkede ved et rev ved Gold Coast Beach lidt syd for Brisbane.

Her dyrkede han sin nye hobby, harpunfiskeri, men et eller andet gik altså galt for den 32-årige australier, der onsdag formiddag blev fundet livløs i vandet af en anden dykker.

- En anden dykker var derude og fandt fandt ham på bundet. Han fik alarmeret et par surfere i nærheden, og de fik livreddere til at hente ham ind.

- Han havde ingen iltmaske på. Vi kan forstå, at han fridykkede og fiskede med harpun ude ved revet, siger politiets talsmand Chris Tritton.

Han oplyser, at der øjeblikkeligt blev gjort gentagne forsøg på genpolivning, men Pullins liv stod ikke til at redde.

I det det australske skiforbund begræder man den sørgelige nyhed:

'Vores inderligste kondolencer til Alex' familie, hans holdkammerater og holdet bag.'

'Alex var et elsket medlem af Snow Australias fællesskab, og han vil blive savnet,' skriver forbundet i en erklæring på sin hjemmeside.

Alex Pullin med det australske flag ved indmarchen til vinter-OL i Sochi i 2014. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Alex Pullin med det australske flag ved indmarchen til vinter-OL i Sochi i 2014. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

Alex Pullin repræsenterede Australien ved tre vinter-OL (2010, 2014 og 2018), og han var landets fanebærer ved legene i Sochi i 2014.

Han opnåede dog aldrig at få en olympisk medalje, men han var anderledes succesfuld ved VM. Her opnåede han således to gange at stå øverst på medaljeskamlen - i 2011 og 2013.

Desuden vandt han sølv ved det store årlige X Games event i 2016.

Snow Australia oplyser, at Pullin for ganske nyligt havde informeret dem om, at han ville indstille karrieren, men at det blot ikke var blevet meldt offentligt ud.

Alex Pullin var kæreste med modellen Ellidy Vlug, der sammen med parrets hun ventede på ham inde på bredden, da han omkom.

Bekræfter F1-chok

Er karrieren slut?

Hårdt slag for danske kometer

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.