Dødsdømt hold vender tilbage

Torsdag gør det danske kvindelandshold i basket comeback i EM-kvalifikationen efter 19 år uden for det fine selskab

Se hele kampen her. Producer: Morten Ildal.

Landskampen vises direkte på www.eb.dk. Der er kampstart klokken 17.00.

Se kampen i playeren øverst

Når det det danske kvindelandshold i aften tager hul på EM-kvalifikationen i udekampen mod Rumænien, er det med en vis portion uvished pakket i bagagen.

Det er 19 år siden, at danskerne senest kastede efter kurven på dette niveau, da et officielt kvindelandshold først genopstod i 2018 efter at have været nedlagt siden begyndelsen af årtusindeskiftet.

Comeback-landsholdet har siden kun begået sig ved EM for små nationer, der fandt sted i sommeren 2018.

Her var Rumænien ikke med. De er vant til at dyste mod store europæiske nationer så som Italien og Tjekkiet, der udgør de resterende hold i Danmarks pulje.

Af samme grund vil de rumænske værter da også være favoritter, når de danske debutanter skal forsøge sig i ukendt terræn.

Verdensranglisten kunne ellers tyde på det modsatte.

Her vil paradokset, at Danmark (46) er placeret to pladser højere end Rumænien forud for første kamp om at nå EM-slutrunden.

Men som det ofte er tilfældet kan disse ranglister give et forvrænget billede af styrkeforholdet – og i dette tilfælde er der da også tale om en helt særlig situation.

Danmark har således taget et kvantespring i tabellen takket være teknikaliteter kombineret med en forrygende indsats ved EM for små nationer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Cocktailen blev mikset op til og under slutrunden. Mange års fravær fra den internationale basket-scene havde sendt de danske kvinder helt i bund af ranglisten. Derfor var alle modstandere ved EM højere placeret end Danmark.

Det skulle vise sig at blive ekstra pynt på menuen. Der følger således ekstra pointbonus, hvis et land slår en modstander, der er bedre placeret på verdensranglisten.

Tilmed giver kampe på neutral grund en bonus, og så var der lige den tredje rør konfetti: Storsejre (mere end 20 points margin) belønnes også.

Så da Danmark gik hele vejen i Irland og storsejrede ved hver eneste kamp - i gennemsnit vandt landsholdet opgørene med 60 overskydende point - eksploderede totalen på verdensranglisten.

Mindre kan gøre det i Rumænien i aften. Men i bund og grund er glæden over at være tilbage i det fine selskab allerede en sejr. Det fortæller landstræner Jesper Krone til basket.dk.

- Det her er også et signal til alle de piger, der har basketdrømme, ude i de danske klubber – og deres ledere og trænere. De kan se en fremtid i sporten og får mulighed for at spejle sig i danske spillere, både fra den danske liga, og udlandsprofessionelle, siger han.

Landskampen vises direkte på www.eb.dk. Der er kampstart klokken 17.00.

Se også: Snotdumt: Vingummi koster ham 13 millioner

Se også: Dansk håndbold-ikon vender tilbage

Arsene Wenger skal fremover være chef for fodboldens globale udvikling i FIFA. Foto: OZAN KOSE/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 13. nov. 2019 - kl. 17:11 Officielt: Wenger scorer nyt topjob

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere