Dommer-fadæse: Fejrer udvisning med fans

Rugby-dommeren Jaco Peyper risikerer at blive straffet, efter han valgte at tage et billede med walisiske fans efter kampen mellem Wales og Frankrig ved World Cup i rugby

Rugby-kampen blev vundet af Wales. Her er highlights fra kampen. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Den sydafrikanske rugby-dommer Jaco Peyper undersøges nu nærmere af rugby-forbundet, efter han valgte at fejre en udvisning af en fransk spiller i kampen mellem Wales og Frankrig ved World Cup i rugby.

Jaco Peyper udviste i løbet af opgøret franske Sebastien Vahaamahina for at have givet et brutalt albuestød til Aaron Wainwright fra Wales.

Udvisningen fejlede måske ingenting, men det gjorde Jaco Peypers efterfølgende reaktion efter kampen. Her valgte sydafrikaneren nemlig på kontroversiel vis at 'fejre' udvisningen med et billede med en flok walisiske fans, hvor de sammen markerede det omtalte albuestød.

Og Jaco Peyper skulle måske have tænkt sig bedre om, inden han jublede over udvisningen. Det kan nemlig få voldsomme konsekvenser for den 39-årige rugby-dommer.

Rugby-forbundet ved World Cup har nemlig annonceret, at de er i gang med at undersøge sagen nærmere med henblik på at straffe Jaco Peyper.

'World Cup er klar over billedets eksistens på sociale medier, og at det er taget med en gruppe Wales-fans efter kvartfinalekampen i går (søndag, redigeret) mellem Wales og Frankrig. Det er ikke på sin plads at kommentere yderligere, før vi kender til alle fakta, lyder det fra en talsmand fra rugby-forbundet ifølge Daily Mail.

Jaco Peyper dog efterfølgende været ude og undskylde for sit uheldige billede med de walisiske fans, skriver Daily Mail yderligere.

'Han har indrømmet, at det var et billede af ham sammen med fans fra Wales, der blev lagt op de sociale medier efter kvartfinalen mellem Wales og Frankrig, og at det var upassende, og han har sagt undskyld,' lyder det angiveligt fra rugby-forbundet ifølge Daily Mail.

Udvisningen af Sebastien Vahaamahina fra Frankrig endte desuden potentielt at blive afgørende for kampens udfald, da Wales trak det længste strå og vandt 20-19 efter et tæt opgør.

Det vides dog endnu ikke, hvilke konsekvenser det får for Jaco Peyper, at han valgte at få taget et billede med walisiske fans efter kampen ovenpå udvisningen.

Se også: Står frem efter pres: - Jeg har hiv

Se også: Tvinges til at tabe: Helt land udelukket

Se også: Stjerne-par går fra hinanden: Mediernes skyld

 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere